De seneste år er der kommet ny viden om stoffernes farlighed og deres spredning til fødevarer, regnvand, grundvand, dyr og mennesker. Derfor satte Miljøstyrelsen grænseværdien for PFAS i jord og grundvand kraftigt ned tilbage i 2021.
Vi er også blevet klogere på, at stofferne er blevet brugt i langt flere brancher og produkter, end først antaget.
Det betyder, at stort set alle de grunde, som regionerne har kigget på før 2021, nu skal gennemgås igen med udgangspunkt i de nye grænseværdier og de mange brancher. Det er en stor opgave og det kommer til at tage tid.
Regionernes opgave
Regionernes opgave er at beskytte grundvand, vandmiljø og borgernes sundhed mod forurening fra jorden, når der ikke er en forurener, der kan gøres ansvarlig. Vi prioriterer højt, at vi skal kunne indvinde rent grundvand, som vi kan drikke direkte fra hanen uden rensning. Det kræver beskyttelse af vores fælles grundvandsressource, fordi grundvand pumpes op til drikkevand mange steder i landet.
Ifølge Danske Regioners opgørelse er der 15.000 grunde i landet hvor der kan have været brugt PFAS, og som kan udgøre en risiko for grundvand eller bolig. Til sammenligning har regionerne kortlagt knap 40.000 grunde i Danmark. De 15.000 grunde svarer til 0,7 procent af alle ejendomme i Danmark.
Hvad gør vi?
Udfordringen med PFAS er stadigvæk ny, og derfor er regionerne i fuld gang med at få mere viden om stofferne, problemets omfang og hvordan PFAS skal undersøges, risikovurderes og prioriteres.
Lige nu har vi særligt fokus på brandøvelsespladserne, fordi vi ved, at der de steder kan være tale om store mængder PFAS. Og fordi flere af pladserne ligger i områder, hvor vandværkerne oppumper grundvand til drikkevand.
Vi er ikke nået til PFAS-oprensning endnu. Vi ved, at kulfiltre kan fjerne PFAS fra oppumpet grundvand, men det er en løsning, der kræver mange års drift, og det er ikke økonomisk muligt at opstille sådanne anlæg på de mange PFAS-grunde i hele landet. Derfor skal der udvikles nye og mere bæredygtige metoder og teknologier til den opgave.