Klimapåvirkningerne fra energi og transportsektoren udgør en væsentlig del af den samlede klimabelastning. Samtidig skal omstillingen til vedvarende energi ske 3 – 4 gange hurtigere de næste 10 år, end det har gjort de forrige 30 år. Vi skal derfor planlægge effektivt og med et langsigtet perspektiv for øje. Det gælder både i energiproduktionen og -anvendelsen. Men eftersom energianlæg kræver plads, er det også nødvendigt at have fokus på, hvordan Danmarks arealer kan bruges, så de tilgodeser flere formål. I den forbindelse er strategisk energiplanlægning (SEP) et vigtigt redskab til at sikre en langsigtet, bæredygtig og omkostningseffektiv omstilling.
Energiomstilling og -planlægning
Planlægningen af, hvordan vi udbygger vedvarende energi, fx vindmøller og solcelleanlæg, er fragmenteret og fyldt med udfordringer. Strategisk energiplanlægning er en central opgave for den grønne omstilling og en opgave, hvor et regionalt ansvar og helhedssyn giver mening.
Nuværende udfordringer:
- Strategisk energiplanlægning skal gøres til en lovbunden opgave: Strategisk energiplanlægning er i dag ikke en lovbunden opgave, og det medfører, at opgaveløsningen varierer og mangler strategisk sigte. Indsatsen bliver afhængig af lokalpolitisk prioritering og projektfinansiering, og der er eksempler på tilfælde, hvor ellers velfungerende samarbejder og partnerskaber ophører, når f.eks. bevillinger til samarbejdet bortfalder.
- Flere myndighedsniveauer påvirker sammenhængen mellem opgaver: Energiplanlægning er fordelt på flere myndighedsniveauer hvilket betyder, at opgaverne ikke bliver løst i sammenhæng. Der er elementer fra energiplanlægning, som berøres af andre planlægningsindsatser, som f.eks. udlæg af arealer til vindmøller, varmeplaner m.m., men til risiko for, at de lovbundne planlægningsopgaver mangler tværgående og strategisk sigte. Kommunernes tilgang til og muligheder for energiplanlægning er samtidig forskellig pga. geografi, energikilder, forbrugsmønstre, befolkning og erhverv, hvorfor det er nødvendigt at se på det samlede forsyningsbehov i en større geografi.
- Strategisk energiplanlægning på tværs: Omstillingen af energi- og transportsystemet kræver en robust, langsigtet og kontinuerlig indsats og en større grad af helhedsforvaltning, så det sikres, at omstillingen sker omkostningseffektivt og ud fra et samfundshensyn. Netop derfor er det væsentligt, at strategisk energiplanlægning har en geografisk udstrækning, hvor løsninger og konsekvenser rækker ud over kommunegrænser. F.eks. har der vist sig et øget behov for tværgeografisk planlægning inden for varmeforsyning i takt med, at varmen omlægges til mere vedvarende energi.
- Not-in-my-backyard-problematikker: For at kunne imødekomme forsyningsbehov og -sikkerhed, vil der skulle investeres i en række energitiltag. Her kan en eventuel lokal modstand få betydning for, om man lokalpolitisk vælger at godkende et projekt. Det skal vi undgå, så projektet ikke afskrives pga. lokal modstand, men vurderes ift. øvrige forsyningskilder og overordnede systemiske behov.
En regional planlægningskompetence:
Hver region sætter med den regionale udviklingsstrategi en fælles, visionær og analysebaseret retning for landsdelens udvikling. Regionerne tager rollen som en neutral aktør med det formål at fastholde helhedssyn og kontinuerligt fokus på de overordnede systemforandringer. Samtidig er regionerne med til at sikre, at igangsatte initiativer spiller sammen.
Regionale løsninger
Regioner og kommuner har mange års erfaring med frivilligt samarbejde om en koordineret indsats inden for strategisk energiplanlægning. Erfaringerne fra disse samarbejder har vist, at en faciliteret og koordineret indsats skaber sammenhængende og omkostningseffektive løsninger
Læs mere om udvalgte regionale tiltag:
