Gå til indhold

Forskningsfondens Temadag 2019

Onsdag d. 23. januar 2019, kl. 10.15 - 16.30 i Aalborg

Udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i nær fremtid - Hvordan bidrager forskningen?

De forskningsstrategier og den forskning vi er i gang med nu, kan forventes at føre til ændret behandling inden for en 5-10 årig tidshorisont. På Forskningsfondens Temadag onsdag d. 23. januar 2019 vil vi sætte fokus på, hvordan vores nuværende forskningsplaner vil spille ind i sundhedsvæsenets udvikling i den nære fremtid.

Vi angriber spørgsmålet gennem oplæg fra hver af de fire forskningsenheder, som vil præsentere (nær)fremtidsscenarier med udgangspunkt i egne aktuelle forskningsplaner. Oplæggene vil komme omkring: bedre egen-håndtering med fokus på redskaber og teknologi til understøttelse af almen praksis; defensiv medicin og placebo i almen praksis; opsporing og behandling af fysiske sygdomme hos patienter med svær psykisk sygdom i almen praksis; og diagnostik af cancerrecidiv.

Med afsæt i scenarierne lægger vi op til debat på workshops, hvor vi vil diskutere vinkler på emnerne, metoder og konkrete forskningsideer. Vi ser frem til en givende diskussion med input fra deltagere med mange forskellige baggrunde, om hvor og hvordan vi ser konkrete forskningsideer bidrage til udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Program:

Læs programmet her: Program til Forskningsfondens Temadag 2019

Tid og sted:

Onsdag d. 23. januar 2019, kl. 10.15 - 16.30 i Sundheds- og Kvartershuset, Lokale 6A,  Fykildevej 7, 9220 Aalborg Øst.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig her: Tilmelding til Forskningsfondens Temadag 2019

Tilmeldingsfrist:

Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 15. januar 2019.