Gå til indhold

Om styregrupperne for kræftscreening

De nationale screeningsprogrammer fungerer som befolkningsrettede screeningstilbud og tilbydes til befolkningsgrupper, der som udgangspunkt er raske. Formålet med de tre nationale styregrupper for kræftscreening er, at understøtte ensartede screeningstilbud på tværs af Danmarks fem regioner.

 

Kommissorierne for de tre nationale styregrupper er udarbejdet af Danske Regioner med afsæt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Alle tre styregrupper refererer til Sundhedsdirektørkredsen, som også udpeger styregruppernes formænd. De resterende medlemmer udvælges således, at styregruppen besidder den nødvendige beslutningskompetence og faglige indsigt. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner er tildelt en observatørpost i alle tre styregrupper.

Styregrupperne sekretariatsbetjenes af den region, der varetager formandskabet.