Netværksdage om sygehusbyggeri 2020 aflyses
Grundet det store arbejde, der har været med håndtering af COVID-19 epidemien, samt at omstændighederne for en genåbning endnu er ukendte, er det besluttet at aflyse årets netværksdage.
Hovedformålet med netværksdagene har alle årene været at sikre videndeling og netværksdannelse mellem medarbejdere i regioner og byggeprojekter. Det forventes, at der stadig vil være restriktioner for, hvordan man må omgås hinanden til september, hvilket vil ødelægge en del af formålet med netværksdagene.
Medarbejderne, der arrangerer netværksdagene, har været travlt beskæftiget med at håndtere COVID-19 i perioden, hvor forberedelserne normalt plejer at stå på. det samme gælder for medarbejderne i regionerne, der skal afholde de mange sessioner.
Vi havde glædet os til at afholde netværksdagene for tiende gang, men dette jubilæum må vente til 2021. Vi håber naturligvis, at I vil være med til næste år, når vi vender stærkt tilbage.