Gå til indhold

Videndeling står fortsat højt på programmet

Ny oversigt over den tværregionale videndeling i regi af de nye sygehusbyggerier viser fremgang og vækst i innovative initiativer. Samtidigt har videndelingen bidraget til at realisere konkrete projekter, der skaber værdi for patienterne.

Regionerne iværksatte videndelingsprojektet ”Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation” i 2010 for at understøtte en systematisk opsamling, deling og udvikling af viden om det nye sygehusbyggeri på tværs af regionerne.

Oversigten over niveauet af videndeling for 2015 bekræfter, at dette emne fortsat står højt på dagsordenen. Samtidig viser oversigten, at flere af de konkrete projekter i 2015 er blevet afsluttet.

 

Flere fælles projekter
Regionerne videndeler i et hidtil uset stort omfang. De oprindelige pejlemærker og fokusområder for projektet er allerede blevet afsluttet, og er i løbet af de seneste år mundet ud i en række fælles konkrete projekter på tværs af regionerne, heriblandt den nye psykiatriske seng. Udviklingen af den psykiatriske seng er affødt af et tværregionalt videndelingssamarbejde. Sengen skal blandt andet være med til at forbedre indlæggelsen for patienterne.

Ligeledes viser oversigten, at regionerne har dannet og iværksat en række nye initiativer, projekter og netværk om centrale emner i forbindelse med nyt sygehusbyggeri, hvor regionerne kontinuerligt deler viden og erfaringen.

 

Læs oversigten over regionernes videndeling her.

Læs mere om den psykiatriske seng her.

Læs mere om videndelingsprojektet "Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation" her