Danmarks største konference om hospitalsinnovation nærmer sig
Healthcare Denmark arrangerer i samarbejde med de fem regioner konferencen Hospital + Innovation, der omhandler moderniseringen af sygehussektoren i Danmark. Konferencen har særligt fokus på bæredygtige og innovative løsninger til de nye sygehusbyggerier, som er udviklet i samarbejde mellem offentlige og private aktører.
International konference om fremtidens sundhedsvæsen
Odense Congress Center lægger d. 21-22. oktober 2015 rammer til konferencen, Hospital + Innovation, der med udgangspunkt i de nye sygehusbyggerier som omdrejningspunkt for moderniseringen af den danske sygehusstruktur, vil fokusere på fremtidens løsninger inden for sundhedsvæsenet. Temaerne for årets konference er patientinvolvering og øget effektivitet.
Konferencen er en åben invitation til hele det internationale sundhedsfælleskab om at deltage i diskussionerne om skabelsen af det fremtidige sundhedsvæsen.
Tilmelding og mere information
Det er nødvendigt at tilmelde sig konferencen.