Af Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

I disse år renoverer og opfører regionerne sygehuse for over 41 milliarder kroner. Målet med dem er endnu bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivitet og kvalitet. For at kunne gennemføre så stor en opgave, deler regionerne deres erfaringer og lærer på den måde af hinanden undervejs.
Også de enorme mængder af sundhedsdata, som ligger i sundhedsvæsenet, er en af grundstenene i de store sygehusprojekter. De er med til at bestemme indretningen, effektivisere arbejdsgange, planlægge logistik og sporing og bidrager til at løse talrige andre praktiske udfordringer, når man har muligheden for at tænke et sygehus forfra.

Data driver udviklingen
Data spiller også en helt afgørende rolle i forhold i behandling af patienter og forbyggende indsatser overfor borgerne. Brugen af data – vores seneste og samlede viden og erfaring – handler om konstant at gøre sundhedsvæsenet stærkere og mere sammenhængende.Når sygehuse og sundhedsfaglige i hele sundhedssektoren indsamler og udnytter patientdata, udvikles sundhedsvæsenet – kvaliteten i patientbehandlingen og sundhedsforskningen - til gavn for patienterne, i dag og for fremtidige generationer. De millioner af oplysninger, der årligt indsamles om sygdomsforløb, behandlingsmetoder og medicinering herhjemme, er altafgørende for den fortsatte udvikling.
Ikke blot mængden, men også hastigheden, hvormed data kan behandles, er afgørende for udviklingen af sundhedsvæsenet. Eksponentielt voksende datamængder, som kan lagres og analyseres stadigt hurtigere fra et stigende antal kilder, vil i et hastigt stigende tempo også fremme udviklingen af sundhedsvæsenet.

I regionerne vil vi gerne stille så ny data som muligt til rådighed for de sundhedsfaglige i alle sektorer af sundhedsvæsenet. En mere og mere effektiv udnyttelse af data betyder, at den datadrevne kvalitetsudvikling og forskning fremover får endnu bedre betingelser, når processerne går hurtigere, og man kan få hurtigt svar på, om en behandling har hjulpet en patient eller en gruppe af patienter.I forhold til forskningen, som også er en væsentlig del af sygehusenes opgaver, kan den stadig mere effektive brug af data bidrage til at opdage nye sammenhænge, som man ikke tidligere har kunnet forestille sig – ganske enkelt, fordi det ikke tidligere har været muligt at sammenholde så store og forskellige mængder data, som den teknologiske udvikling hele tiden giver os bedre muligheder for.

Data bag skræddersyet medicin

Systematisk indsamlet data giver et langt bedre og sikrere beslutningsgrundlag, både i forhold til ledelse og styring, men også i patientbehandlingen.

Regionerne vil f.eks. arbejde for, at læger i en behandlingssituation får adgang til data om tidligere patienter med tilsvarende symptomer og sygdomsmønster. Ved at sammenholde data fra sammenlignelige symptomer og patienttyper skal det altså blive lettere at stille den rette diagnose, vurdere hvilken behandling, der vil være den bedste, og give patienten et kvalificeret bud på det efterfølgende sygdoms- og behandlingsforløb.

I forhold til ledelse og styring hjælper data til at skabe overblik over udnyttelse af sygehusets kapacitet. Til brug for planlægning og dimensionering af sundhedsvæsenets indsatser er det også en forudsætning, at regionerne kan bruge sundhedsdata til at forudse ændringer i befolkningens sygdomsmønstre og til at sikre en effektiv kapacitetsudnyttelse.

Tilstrækkelige sundhedsdata er også en af årsagerne til, at vi herhjemme har unikke muligheder for at udvikle behandling, der er skræddersyet til den enkelte patient - også kaldet personlig medicin.
Personlig medicin er behandling, hvor man ved hjælp af genetisk information kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Det betyder konkret, at en patient f.eks. får taget en blodprøve, der anvendes til at undersøge patientens DNA, som så sammenlignes med den øvrige befolknings DNA. Her kan man se, hvor patienten adskiller sig fra andre, og med den viden kan man give patienten nøjagtig den medicin, der passer bedst til ham eller hende. Personlig medicin betyder altså mindre unødig og virkningsløs behandling og færre bivirkninger for patienten.

Sikkerheden kommer først

I regionerne arbejder vi med fire fokusområder inden for brugen af sundhedsdata:
• borgernes brug af egne sundhedsdata
• sundhedsvæsenets brug af sundhedsdata
• brugen af sundhedsdata i forbindelse med forskning, innovation og offentligt-private samarbejder
• sikkerhed i brug af sundhedsdata, som omfatter samtlige ovennævnte områder

Sikkerheden kommer til hver en tid først, når regionerne indsamler, opbevarer og anvender sundhedsdata. Borgerne skal føle sig trygge ved, at de relevante sundhedsfaglige har de nødvendige data, når de skal træffe beslutning om behandling. Samtidig skal borgerne have tillid til, at sikkerheden omkring deres personlige helbredoplysninger er i top.
Vi har i regionerne styrket sikkerheden omkring sundhedsdata og information gennem en række tiltag, både over for menneskelige, teknologiske og organisatoriske risici.

Data til størst mulig gavn

Regionernes visioner for brug af sundhedsdata er samlet i en fælles politik, ”Sundhedsdata i spil”, der danner rammerne for fremtidens brug af data i sundhedsvæsenet. Målet er at skabe de bedste vilkår for, at borgere og sundhedsprofessionelle kan bruge sundhedsdata innovativt til at fremme sundhed og sikre behandling af god kvalitet. Politikken fastslår, at vi i regionerne arbejder for at
• udvikle nye digitale løsninger sammen med borgerne, som understøtter borgernes brug af sundhedsdata, samlet på portalen Sundhed.dk
• bruge sundhedsdata til at synliggøre behandlingskvaliteten og resultater
• lette sundhedsprofessionelles brug af sundhedsdata til patientbehandling
• anvende sundhedsdata til at få mere sundhed for pengene
• udvikle sundhedsvæsenet ved at anvende sundhedsdata i sundhedsforskning, innovation og offentligt-privat samarbejde
• håndtere borgernes sundhedsdata sikkert og transparent

I Danske Regioner vil vi i efteråret følge sundhedsdatapolitikken op med en handleplan med konkrete initiativer for, hvordan sundhedsdata i endnu højere grad bringes i spil til gavn for borgerne.

DATA PÅ TVÆRS FREMMER SUNDHEDEN
Triple Aim-projektet i Region Midtjylland er et eksempel på anvendelse af sundhedsdata i stor skala. Projektet blev gennemført sammen med seks kommuner og praktiserende læger for at forbedre planlægningen og sikre mere effektive patientforløb på tværs af sektorer inden for sundhedsvæsenet. Fokus lå på tre overordnede mål – bedre sundhedstilstand, bedre patientoplevet kvalitet og lavere sundhedsudgifter pr. indbygger – og resulterede bl.a. i færre indlæggelser og genindlæggelser, kortere indlæggelsesvarighed og lavere dødelighed.

Læs mere om Triple Aim på regioner.dk og Region Midtjyllands hjemmeside.