Første psykiatriske sygehusbyggeri i 100 år er indviet
HKH Kronprinsesse Mary klippede mandag d. 24. august snoren over til kvalitetsfondsbyggeriet i Slagelse. Det nye psykiatrisygehus benytter sig af banebrydende teknologi, hvilket bl.a. skal være med til at reducere brugen af medicin og tvang
De moderne og flotte rammer på det nye psykiatriske sygehus i Slagelse havde fornemt besøg af HKH Kronprinsesse Mary, der klippede snoren over og derved indviede det nybyggede sygehus, som har 194 sengepladser. Derudover holdt både regionsrådsformand for Region Sjælland, Jens Stenbæk, samt sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, tale ved lejligheden.
Byggeriet af det nye psykiatrisygehus i Slagelse er historisk og banebrydende på mange måder. Det er det første psykiatriske hospital, der blevet bygget i over 100 år i Danmark. Sygehusets arkitektur er indrettet efter patienternes behov, og brugen af bl.a. innovativ lysteknologi skal være med til at reducere behovet for medicin og tvang. Der kan læses mere om det nye psykiatrisygehus i Slagelse i vores case om byggeriet.
Indvielsen af det nye psykiatrisygehus i Slagelse (foto: Emilie E. Winther).
For at læse mere om indvielsen og se flere billeder fra arrangementet, så kan Region Sjællands reportage fra dagen læses her.