Erfaringer fra byggerierne
I den kommende tid vil der løbende blive publiceret cases om udvalgte sygehusbyggerier. Den første af en række kommende cases fra de igangværende sygehusbyggerier handler om landets første sygehus, der opføres i OPP - Ny Psykiatri Vejle
Vejle først med OPP
Vejle psykiatriske sygehus er det første sygehus, der bliver bygget som et OPP-projekt i Danmark. Casen er blevet udarbejdet af journalisten Poul Høegh Østergaard, der beskæftiger sig med byggebranchen.
De foreløbige erfaringer fra Vejle er overvejende positive. OPP giver muligheden for at igangsætte offentlige anlægsinvesteringer uafhængigt af budgetmæssige begrænsninger og anlægsloft. Samtidigt giver OPP øget budgetsikkerhed i anlægsfasen, da det er den private part, som bærer de budgetmæssige risici. Omvendt så skaber OPP også nogle udfordringer, fordi der bl.a. er større transaktionsomkostninger forbundet ved udbudsprocessen end normalt. Dette bevirker mere kommunikation mellem de forskellige parter.
For at læse om alle overvejelserne, forberedelserne og de foreløbige erfaringer, som de opleves af anlægschefen og i regionens bygningsafdeling, så kan hele casen om Ny Psykiatri Vejle læses her.
Næste stop Slagelse
Den efterfølgende case der udkommer på godtsygehusbyggeri.dk handler om Psykiatrisk Sygehus Slagelse, som indvies i slutningen af august. Byggeriet har haft fokus på blandt andet helende arkitektur, hvilket du kan læse mere om, når casen senere offentliggøres.