De 16 nye eller moderniserede kvalitetsfondsbyggerier er ca. halvvejs i processen. Det er derfor oplagt at gøre status for byggerierne, der udgør den hidtil største investering i sygehusstrukturen– nærmere bestemt 41,4 milliarder kroner. Eksperter i sundhedsøkonomi er i hvert fald enige om, at byggerierne går bedre, end hvad medierne til tider giver udtryk for:

”Jeg kender ingen andre eksempler på kæmpestore offentlige anlægsbudgetter, som det på samme måde er lykkedes at holde en økonomisk fast snor i”, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard til Ritzau.

Ligeledes tilslutter Jakob Kjellberg sig, professor i sundhedsøkonomi og programleder i Kora, i koret af eksperter, der er positivt stemte over for sygehusbyggerierne.

”Når man ser på den konkrete opgave, som regionerne blev pålagt, så tegner det her sig som en fabelagtig succes”, siger han til Ritzau.

Løbende tilpasninger af byggerierne har været med til at sikre, at den økonomiske ramme bliver overholdt, menerprofessor og sundhedsøkonom, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der i sin tid var med til at bestemme rammerne for sygehusbyggerierne, som medlem af ekspertudvalget bag kvalitetsfondsbyggerierne.

”Den bundne opgave, vi fik, ser foreløbig ud til at blive løst forsvarligt af regionerne både i forhold til indholdet og økonomien”, siger han til Ritzau.