Af Stephanie Lose og Ulla Astman, formand og næstformand i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 20. maj 2021.
Sundhedsvæsenet har en altoverskyggende mission: At sikre danskerne adgang til behandling af den allerhøjeste faglige kvalitet på de danske sygehuse.
Der er og bliver ydet en målrettet, ambitiøs og langvarig indsats, og det betyder, at patienterne oplever en behandling, der hele tiden bliver markant bedre:
Mens det for eksempel kun var 52 procent af kræftpatienterne, der i 2004 var i live fem år efter diagnosen, gælder det nu hele 67 procent af de kræftramte danskere. Og alene siden 2012 er dødeligheden for danskere med en hjertesygdom faldet med over 20 procent.
Samtidig må vi dog erkende, at det store fokus på at specialisere behandlingen er kommet med en pris: Nogle steder er der blevet langt til det nærmeste hospital – og hvis din undersøgelse eller behandling ikke er så kompliceret endda, kan turen til sygehuset til tider godt bliver længere, end den behøvede at være.
Som svar på denne udfordring lancerede den nuværende regering forud for sidste folketingsvalg forslaget om såkaldte nærhedshospitaler.
Om nærhospitaler er den bedste betegnelse eller ej, skal vi ikke gøre os til dommere over.
Men i dag – på dagen for Danske Regioners årlige generalforsamling – er vi til gengæld klar med et bud på, hvordan et sådant tilbud kan udformes, så patienter i de dele af Danmark, hvor der er langt til et hospital, kan spare turen til sygehuset og i stedet få en lige så god faglig behandling tættere på eget hjem.
Vi kalder det specialiserede sundhedshuse.
Flere muligheder under samme tag
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at specialiserede sundhedshuse bestemt ikke er tænkt som hospitaler i miniformat. Vi har absolut intet ønske om hverken at afspecialisere behandlingen eller sende sundhedsvæsenet tilbage til dengang, hvor små sygehuse landet over udførte komplicerede operationer med svingende kvalitet. Tværtimod.
Står det til os, skal akutte patienter naturligvis fortsat tilses på akuthospitalerne og langt det meste af den specialiserede behandling stadig foregå på vores hospitaler.
Men de specialiserede sundhedshuse kan i dagtimerne give borgerne adgang til at få foretaget enkle undersøgelser, lette ambulante behandlinger og opfølgende kontroller tættere på deres hjem.
Husene skal indrettes efter de lokale forhold og vil både kunne rumme udlagte hospitalsfunktioner, kommunale tilbud, praksislæger og andre funktioner i sundhedsvæsenet. Det betyder, at de også vil kunne sikre et mere sammenhængende forløb for de borgere, der får behandling i flere sektorer på samme tid.
De specialiserede sundhedshuse skal i vores øjne være et sted, hvor patienterne en eller flere dage om ugen kan tilses af specialister fra sygehuset og andre behandlere, for eksempel en praktiserende speciallæge, en kiropraktor, en fodterapeut eller en psykolog. Her vil patienterne kunne få lavet undersøgelser og kontroller af eksempelvis psykisk sygdom eller kroniske lidelser som KOL, diabetes eller hjertesygdom.
Der skal også være medicinsk udstyr til stede, så der er flere muligheder for at undersøge patienterne i huset, for eksempel ved at kunne tage røntgenbilleder eller ultralyd.
Derudover vil det være oplagt, at patienterne fra huset får adgang til at koble sig op på en virtuel konsultation med læger på hospitalet. På den måde kan man også hjælpe nogle af de borgere, der har behov for støtte til at anvende de nye digitale muligheder i sundhedsvæsenet.
Nogle huse vil desuden kunne styrke sammenhængen mellem de regionale og de kommunale tilbud, for eksempel med den kommunale rehabilitering, mellem behandlings- og socialpsykiatri eller ved at lægge konsultationer hos jordemoderen dør om dør med den kommunale sundhedspleje.
Lokale forhold afgørende
De specialiserede sundhedshuse giver altså flere muligheder for at bringe sundhedsvæsenet tættere på danskerne uden at gå på kompromis med den sundhedsfaglige kvalitet.
Samtidig er den lokale forankring af hvert enkelt specialiserede sundhedshus helt afgørende. Hvordan det enkelte sundhedshus indrettes, bør ikke fastlægges på forhånd, men besluttes lokalt og på baggrund af forholdene i nærområdet:
Hvilke funktioner er der til stede på det nærmeste hospital, og hvor stor er afstanden? Hvilke tilbud er der i øvrigt i lokalområdet – og hvilke mangler der? Hvad karakteriserer de lokale borgere og deres væsentligste behov?
Alle disse faktorer har betydning for hvilke tilbud, det enkelte sundhedshus skal udstyres med – og derfor vil et godt og tæt samarbejde mellem regioner, kommuner og de praktiserende læger være enormt vigtigt for, at sundhedshusene bliver planlagt så godt som muligt.
Skal placeres hvor behovet er størst
For os er det væsentligt, at specialiserede sundhedshuse bliver placeret dér, hvor behovet er størst.
Det gælder selvfølgelig i forhold til det geografiske behov, så husene placeres i de områder af Danmark, hvor borgerne har særligt langt til et hospital – og hvor der samtidig er så tilpas mange lokale borgere, der kan få glæde af et nyt tilbud, at det specialiserede sundhedshus bliver bæredygtigt og af god kvalitet.
Men det gælder også i forhold til hvem, der har størst behov for nær behandling. For eksempel vil ældre patienter i mindre grad være i stand til at flytte sig langt, ligesom patienter med én eller flere kroniske sygdomme oftere har kontakt til sundhedsvæsnet end borgere uden. Skal vi lykkes med specialiserede sundhedshuse, er det med andre ord afgørende, at vi placerer dem dér, hvor vi mindsker frem for styrker uligheden i danskernes sundhed.
I dag eksisterer der allerede sundhedshuse rundt om i landet, hvor man er lykkes med at flytte forskellige funktioner fra hospital, almen praksis, speciallæger eller kommunale tilbud ind. Bliver specialiserede sundhedshuse en realitet, vil det være nærliggende at tage udgangspunkt i lokationerne på nogle af de eksisterende sundhedshuse og udbygge disse – både for at spare etableringsomkostninger og for at sikre, at der allerede er et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag.
Om resultatet samlet set bliver 10 eller 15 specialiserede sundhedshuse på landsplan, er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at tilbuddet bliver bæredygtigt og prioriteres til de særlige områder af Danmark, hvor der er meget langt til et hospital.
Lad os komme i gang
Dette er vores bud på et nyt, nært og holdbart tilbud i sundhedsvæsenet, og vi glæder os til at diskutere det med omverdenen, blandt andet på vores generalforsamling i dag.
Og så vil vi opfordre til, at vores forslag tænkes med ind i den kommende sundhedsaftale, som regeringen og Folketinget forhåbentlig snart går i gang med at få på plads.
Om tilbuddet skal hedde specialiserede sundhedshuse, nærhospitaler eller noget helt tredje, er sådan set ikke så vigtigt for os. Det vigtigste er, at der bliver sat handling bag ordene. I regionerne er vi klar til at bringe sundhedsvæsenet tættere på danskere, blandt andet ved at udvikle specialiserede sundhedshuse sammen med kommuner, praktiserende læger og andre parter i sundhedsvæsenet.
Lad os komme i gang.