Sundhedsvæsenet skal løftes med 2 mia. kr. alene i regionerne for at kunne følge med
Sundhedsvæsenet presses af nye avancerede behandlinger, dyr medicin og flere ældre og mennesker med kronisk sygdom. I 2020 vil der være så mange flere ældre, at alene den post vil løbe op på 1 milliard kroner.
Tallene taler deres tydelige sprog: I 2017 brugte vi 14,4 milliarder på medicin. Det er 0,5 mia. mere hvert eneste år siden 2013.
Og i 2019 er der knap 1,14 million ældre over 65 år i Danmark. Det er mere end 300.000 flere end i 2007. Samtidig kommer der stadig ny medicin og nye behandlinger som hjælper flere og flere patienter. Der er et særligt behov for også at prioritere psykiatrien.
Det er kendsgerninger, som ingen kan løbe fra. Danske Regioner vurderer, at der er behov for 2 milliarder kroner ekstra i 2020 til sundhedsvæsenet alene i regionerne.
- Det er ret åbenlyst, at hvis vi fortsat skal sikre samme gode behandling for danskerne og samtidig udvikle sundhedsvæsenet, så er der brug for flere penge. Sidst jeg tjekkede, var det for eksempel ikke gratis få hverken flere læger og sygeplejersker på hospitalerne eller praktiserende læger til at arbejde i sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.
Mere arbejde og travlere personale
Der er i dag 3,7 millioner flere kontakter med patienter på hospitalerne end i 2009 – det er en stigning på 33 procent. I samme periode er antallet af læger steget med knap 20 procent og sygeplejerskerne er blevet 6 procent flere.
- Medarbejderne i regionerne knokler for at følge med. Det lykkes langt hen ad vejen at give patienterne den gode behandling, vi ved vi kan tilbyde. Men det er klart, at når der år for år bliver stadigt flere patienter og mere arbejde at udføre, så skal der følge ressourcer med, siger Stephanie Lose og tilføjer:
- De seneste år har regionerne vist, at de kan arbejde effektivt. Vi vil naturligvis fortsat skarpt fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene.
Sundheden skal også løftes i kommunerne
Danske Regioner mener ikke, det er nok alene at prioritere sundhedsvæsenet med en saltvandsindsprøjtning hos regionerne. Der skal også sendes penge efter kommunernes andel i danskernes sundhed.
Der skal nemlig ske en opgradering af de kommunale tilbud, hvis der skal sikres bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og flere kan behandles tæt på deres hjem. Danske Regioner vurderer, at der vil være behov for yderligere en mia. kr., for at styrke disse indsatser.
- Hvis fremtidens sundhedsvæsen skal følge med befolkningens behov, er det afgørende, at vi sikrer bedre sammenhæng og mere nærhed. Det koster på begge sider at bygge gode solide broer, der kan sikre den gode overgang for patienterne, når de er færdige på hospitalerne og skal viderebehandles hos deres praktiserende læge eller have hjælp fra kommunen, siger Stephanie Lose og tilføjer:
- Derfor ser vi også gerne i regionerne, at en del af midlerne til at løfte det samlede sundhedsvæsen gives til finansiering af fælles indsatser på tværs af sundhedsvæsnet.
FAKTA: Derfor er der brug for 2 milliarder
Der er et øget udgiftsbehov på to milliarder kroner til det regionale sundhedsvæsen herunder praksissektor og psykiatri.
Den demografiske udvikling indebærer flere ældre, som har mere brug for sundhedsydelser. I 2020 er der brug for at afsætte 1 mia. kroner alene som følge af den demografiske udvikling. Medicinudgifterne er steget med 0,5 mia. årligt de sidste fire år. Den udvikling vil fortsætter de næste år.
Der skal bruges 0,5 mia. kroner til at sikre udviklingen i sundhedsvæsenet. Det indebærer investering i ny teknologi, nye og bedre behandlingsmuligheder og deraf berettigede stigende forventninger hos borgerne.
Kilde: VIVE, Finansministeriet og Danske Regioner.
Kontakt
Hvis du vil vide mere
Naja Warrer Iversen, centerchef Center for Styring, Økonomi og Sammenhæng M: 3023 3123 E: nwi@regioner.dk