Beretning 2017
Læs om de markante resultater Danske Regioner opnåede i 2017: Fremskridt på sundheds- og psykiatriområdet, arbejdet med digitalisering og sundhedsinnovation, regionernes indsats for at sikre vækst og balance i regionerne og om Danske Regioners aftaler på praksisområdet.
Med 2017 slutter en valgperiode, hvor regionerne ikke bare har leveret sikker drift af det danske sundhedsvæsen, men også har udviklet sundhedsvæsenet og sat nye mål for, hvordan vi i fremtiden sikrer sundhed og sammenhæng til gavn for danskerne. Regionerne har også været vigtige spillere i debatten om Danmark i balance, hvor regionale indsatser understøtter vækst og udvikling, herunder erhvervsfremme, uddannelse og infrastruktur i alle dele af landet.