Borgernes sundhedsvæsen, vores sundhedsvæsen

I april 2015 underskrev regionerne sammen med 14 patientforeninger og medarbejderorganisationer en fælles erklæring om, at vi sammen vil skabe en kulturforandring i sundhedsvæsenet. Målet er at fremme en kultur, hvor borgerens viden og behov bliver sat i centrum for behandling, forløb og organisering af sundhedsvæsenet. Sammen vil vi arbejde for at skabe et sundhedsvæsen karakteriseret ved tryghed og kvalitet, optimale forløb, og hvor borgerne bliver inddraget i beslutninger om egen sundhed og behandling.

På samme tid vedtog regionerne en plan for Borgernes Sundhedsvæsen, der indeholder 33 konkrete indsatser, der skal medvirke til at skabe den ønskede kulturforandring. Der er tale om en bred vifte af indsatser fra frie besøgstider og wayfinding til tidstro feedback. Rigtig mange indsatser er søsat og godt i gang.

I oktober afholdt Danske Regioner en workshop om tidstro feedback fra patienter og pårørende. Det er den direkte inddragelse af deres tilbagemeldinger om oplevelsen af kontakten til sundhedsvæsenet, der gør sundhedspersonalet i stand til straks at forbedre de forhold, som er vigtige for borgerne. Alle regioner arbejder med tidstro feedback.

Et andet initiativ er indførelsen af den behandlingsansvarlige læge. Formålet er at sikre bedre kontinuitet for patienterne, øge patienternes tryghed, afkorte ventetiden og øge den faglige kvalitet i behandlingen. Den behandlingsansvarlige læge indføres på alle områder, hvor der er behov for det. Indfasningen af den behandlingsansvarlige læge vil ske løbende og forventes at være bredt indfaset primo 2017.

I december afholdt Danske Regioner et politisk møde for partnerne bag Borgernes Sundhedsvæsen. Her gjorde man status på projektet og drøftede, hvordan vi lærer af de gode eksempler, og hvordan man skaber kulturforandring.

Læs mere:

Kræft - flere kræftpatienter behandles hurtigere, og færre dør af kræft

I 4. kvartal af 2015 kom 84 procent af kræftpatienterne igennem et pakkeforløb indenfor den fastsatte tid. På trods af at flere patienter får en kræftdiagnose i 2015, dør færre af kræft. Regionernes indsats på området giver resultater.
Regionerne har som mål, at 90 procent af patienterne skal komme igennem et kræftpakkeforløb inden for standardforløbstiden. Vi er derfor ikke i mål endnu. Der er stadig pakkeforløb, hvor borgerne ikke kommer hurtigt nok igennem. Det gælder bl.a. blærekræft og prostatakræft. Her vil regionerne se nærmere på, hvad årsagerne til de lange forløb er, og hvad vi kan iværksætte for at gøre dem kortere.

I 2016 kommer der en Kræftplan IV, der skal støtte den langsigtede udvikling af kræftbehandlingen i Danmark. Regionerne vil arbejde for, at den kommer til at indeholde indsatser for øget kapacitet, forbedringer for ældre multisyge og nedbringelse af forløbstider og regionale forskelle i kræftindsatsen.

Læs mere:

Kræft på regioner.dk

Patienternes sidste levetid

De fleste danskere ønsker at dø hjemme, men for mange borgere ender deres sidste levetid på hospitalet. Det ønsker regionerne at gøre noget ved. Derfor har Danske Regioner i 2015 igangsat et projekt under Borgernes Sundhedsvæsen kaldet ”Patienternes sidste levetid”, der skal sikre bedre kvalitet og sammenhæng i den basale palliative indsats, ligesom indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker for den sidste levetid. Projektet skal på baggrund af gode eksempler og konkrete erfaringer udforske og afprøve en eller flere måder at samarbejde på mellem region og kommuner.
Patienterne har i deres sidste leveår hyppig kontakt til sundhedsvæsenet i form af blandt andet mange akutte indlæggelser. Der er potentiale for, at sundhedsvæsenet gennem styrket samarbejde mellem region, kommune og faggrupper kan levere en palliativ indsats, som i højere grad imødekommer borgernes ønsker og behov. Derfor er projektet organiseret som et partnerskabsprojekt med deltagelse af en række faglige organisationer og patientforeninger, herunder KL, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse. Parterne forventer at se projektets resultater i begyndelsen af 2017.

Læs mere:

Borgernes Sundhedsvæsen på regioner.dk

Kortere ventetid og højere kvalitet i psykiatrien

Psykiatrien er inde i en god udvikling. I 2015 blev ligestillingen af psykiatriske patienter fuldt indfaset, så de nu har samme rettigheder til udredning i løbet af maksimalt 30 dage som andre patienter.
En udredningsgaranti på 30 dage for psykiatriske patienter var for få år siden et rendyrket utopia, men regionerne har gennem målrettet fokus på høj aktivitet halveret ventetiden på bare to år. Der er et stigende antal patienter i psykiatrien, og alligevel lever regionerne op til udredningsretten. En indsats medarbejderne kan være stolt af. Også i årene fremover vil der være høj aktivitet, både for at holde ventetiderne nede, men også fordi prognoserne siger, at der kommer flere psykiatriske patienter til.

Hånd i hånd med det klare fokus på aktivitet har regionerne iværksat initiativer til at sikre patienterne en mere ensartet kvalitet i udredning og behandling og en bedre patientsikkerhed. Regionerne har udviklet det faglige arbejde gennem systematisk brug af kliniske retningslinjer og behandlingsvejledninger, så mennesker med psykisk sygdom i dag har udsigt til behandling baseret på høj grad af faglig konsensus på tværs af regionerne.

Målet er bedre forløb for patienter og pårørende og flere gode leveår for psykisk syge. Psykiatrien er i færd med et fagligt løft – en udvikling, man også i udlandet har fået øjnene op for, blandt andet i Norge.

Alle regioner deltager i projektet Sikker Psykiatri sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Trygfonden og Den Obelske Familiefond. Målet i Sikker Psykiatri er, at mennesker med psykisk sygdom får en mere sikker behandling. Konkret arbejdes der blandt andet med at forebygge medicinfejl, nedbringe tvang og sikre effektiv behandling af somatiske (fysiske) sygdomme.

De deltagende afdelinger i de fem regioner arbejder med afsæt i den internationalt anerkendte forbedringsmodel (Model of Improvement), hvor ideer afprøves i lille skala, og praksis tilpasses dagligt eller ugentligt, indtil personalet finder frem til det, der virker bedst.

Læs mere:

Psykiatri på regioner.dk

Regionerne arbejder på at få tvang i psykiatrien ned

Brugen af tvang i psykiatrien skal ned. Det er regionerne og Folketingets partier enige om. Derfor har regionerne i 2015 hver især indgået en partnerskabsaftale med Sundheds- og Ældreministeriet om, at halvere andelen af personer, der tvangsfikseres senest i 2020. Med partnerskabsaftalerne forpligter regionerne sig derudover til at nedbringe brugen af andre tvangsformer, således at også den samlede brug af tvang halveres senest i 2020.
Med partnerskabsaftalerne har regionerne taget politisk og ledelsesmæssigt ejerskab til målet om at halvere tvang, og de første tal giver grund til at være optimistisk. Særligt har regionerne på kort tid reduceret brugen af bæltefikseringer.

I en overordnet principaftale mellem Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet slås det fast, at regionerne fortsat skal sikre behandling – også med tvang – til dem, der er til fare for sig selv eller andre.

De fem regionale partnerskabsaftaler er indgået med udgangspunkt i den enkelte regions geografiske og lokale forhold. Aftalerne beskriver de indsatsområder og virkemidler, der i den enkelte region skal reducere brugen af tvang i psykiatrien.
Indsatsområder til nedsættelse af brugen af tvang:

Der arbejdes med medarbejdernes kompetencer, blandt andet at forebygge og håndtere konflikter
Der iværksættes forsøg med nye behandlingstiltag, fx bæltefri afsnit, ansættelse af Peer-støttemedarbejdere og brugerstyrede senge
Der skabes bedre mulighed for fysiske og sociale aktiviteter
De fysiske rammer forbedres både inde og ude
Der afholdes eftersamtaler i forlængelse af tvangsepisoder med henblik på at forebygge ny tvang.

Læs mere:

Brug af tvang i psykiatrien

Sammenhæng for borgere ramt af spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelse er den mest dødelige psykiatriske sygdom i Danmark. Børn og unge med spiseforstyrrelser og deres pårørende oplever ofte problemer i samarbejdet mellem region og kommune og i grænsefladerne mellem forebyggelse, behandling og social rehabilitering. Det kan være problemer, såsom at der ikke findes de rette tilbud i kommunerne, at regionens anbefalinger om indsatser ikke følges, eller at patienten udskrives fra hospitalet, uden at kommunen får de nødvendige oplysninger til at iværksætte den rette hjælp i tide. Det er nødvendigt at give borgeren det rette tilbud på rette tid og sted, og det er nødvendigt med en klar arbejdsdeling og et velfungerende samarbejde mellem kommune og region.

Indenfor rammerne af Borgernes Sundhedsvæsen tog Danske Regioner i 2015 initiativ til et nyt partnerskab med KL og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser. Sammen igangsætter vi konkrete initiativer, som kan forbedre samarbejdet, indsatsen og behandlingen af børn og unge, som lider af en spiseforstyrrelse. Målet er at udvikle en forløbsmodel for borgere og pårørende ramt af spiseforstyrrelse, så borgeren oplever ét sammenhængende forløb.

Mennesker med spiseforstyrrelser har ofte meget langvarige sygdomsforløb, der påvirker deres uddannelse, job og sundhed. Mere end 3600 mennesker var i behandling for spiseforstyrrelser i 2015, og de samlede omkostninger til behandlingen beløb sig til cirka 250 mio. kr.