Gå til indhold

Forstå og forebyg uønsket adfærd over for borgerne – en opgave for ledere på alle niveauer

Ny publikation tilbyder fælles begreber til at tale om uønsket adfærd – og derigennem styrke ledernes egen refleksion, dialogen i hele ledelseskæden og den fælles indsats over for uønsket adfærd.

Uønsket adfærd er en samlet betegnelse for situationer, hvor kommuner og regioner ikke behandler borgerne og patienterne, sådan som de bør behandles – professionelt og med respekt. Det kan spænde lige fra unødig magtanvendelse til en hård tone, en nedladende attitude eller en lunken ligegyldighed i kontakten med borgeren.

Uønsket adfærd over for borgerne bunder ofte i andre organisatoriske problemer, fx utilstrækkelige kompetencer, svage samarbejdsrelationer, utydelige værdier, uhensigtsmæssige rammer – eller en kombination af disse forhold.

Det er derfor en opgave for ledere på alle niveauer at forholde sig til fænomenet, herunder prøve at forstå og forebygge dets årsager.

Publikationen her tilbyder fælles begreber til at tale om uønsket adfærd – og derigennem styrke ledernes egen refleksion, dialogen i hele ledelseskæden og den fælles indsats over for uønsket adfærd.

Du kan downloade eller bestille publikationen gratis her:

Du kan læse mere om ledelse af samskabelse her:

 

Når den uønskede adfærd rammer borgerne

Hver eneste dag foregår flere hundrede tusinde kontakter mellem borgere og medarbejdere i kommuner og regioner lige efter bogen. Men det hænder desværre også en gang imellem, at en borger ikke behandles med den respekt, man må forvente. I en ny publikation fra Væksthus for Ledelse får lederen inspiration og begreber til at forstå, håndtere og forebygge uønsket adfærd overfor borgere og patienter.

Uønsket adfærd kan være mobning, chikane eller direkte fysiske overgreb. Men det kan også være små spydige bemærkninger, grov eller misforstået humor, eller at medarbejderne ignorerer eller taler hen over hovedet på en borger. Det kan være svært for ledelsen at opdage og vanskeligt at forebygge. Publikationen ”Forstå og forebyg uønsket adfærd overfor borgerne – en opgave for ledere på alle niveauer” skal styrke refleksion og dialog i hele ledelseskæden om uønsket adfærd overfor borgerne.

”Ingen borgere skal opleve manglende respekt. For lederen er det dog ikke altid let at opdage den uønskede adfærd, som kan bunde i fx utilstrækkelige kompetencer, svage samarbejdsrelationer, utydelige værdier, uhensigtsmæssige rammer – eller en kombination af flere af disse forhold. En uønsket adfærd kan skyldes, at medarbejderne mangler kompetencerne. Derfor skal ledere udøve faglig ledelse, kompetencerne skal løbende udvikles og det skal være legitimt at dele det, der har været svært med en borger,” siger Jonatan Schloss, der er direktør i Komponent og af KL udpeget som formand for Væksthus for Ledelse. 

Hvis uønsket adfærd forekommer gentagne gange og blandt flere, kan det være et tegn på en usund kultur. 

”Jeg er overbevist om, at alle går på arbejde for at gøre et godt stykke arbejde hver eneste dag, aften eller nat. En sjælden gang i mellem oplever vi, at en borger behandles uværdigt. Og det er fortvivlende. Men det nytter ikke at pege fingre ad den enkelte medarbejder. Ansvaret ligger på arbejdspladsen og i hele ledelseskæden. En masse omstændigheder spiller ind, og det er netop det, vi belyser med publikationen,” siger Lene Roed, Forhandlingsfællesskabet, der er næstformand i Væksthus for Ledelse. 

Læs mere om, hvordan ledere kan forstå, forebygge og håndtere uønsket adfærd overfor borgerne i den netop offentliggjorte publikation fra Væksthus for Ledelse. Den kan hentes eller bestilles gratis her Forstå og forebyg uønsket adfærd over for borgerne - Lederweb

Læs også artiklen 4 råd: Sådan stopper du uønsket adfærd 4 råd: Sådan stopper du uønsket adfærd - Lederweb

 

 

Læs mere:

Om Væksthus for ledelse

Bag publikationen står Væksthus for Ledelse – et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet om at udvikle og synliggøre god ledelse i kommuner og regioner.

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Jens Qvesel,
Chefrådgiver
T
M 5027 8016
E jenqv@regioner.dk
Jens Qvesel
Relaterede nyheder

Læs mere: