Gå til indhold

Åbent Hospital på det nye Odense Universitetshospital 2024

Odense Universitetshospital støtter igen i år op om Åbent Hospital søndag den 1. september. Kommer du i bil, skal du tilmelde dig på forhånd af hensyn til parkeringspladser. Der er link til tilmelding nederst på siden.

Tag vandreskoene på og besøg byggepladsen for det nye OUH, hvor selve hospitalsbygningen med sengestuer og et stort madtorv er ved at tage form. Du får en enestående mulighed for at komme med backstage og opleve hospitalets ”hjerte”, Teknikbyen, med imponerende maskiner, der sikrer, at det moderne sygehus kan fungere, og du får chancen for at kigge indenfor i en ambulance.

Psykiatrien åbner dørene, og her kan du blandt andet opleve en af de nye patientstuer, som allerede står færdige. Ud over det kan du få en guidet tur i bus rundt på hospitalsringen, der giver dig et godt overblik over byggeriet.

Tid: Kl. 10.00 – 13.00.
Sted: Søndre Hospitalsvej 50, 5260 Odense S. 

Obs! Kommer du i bil skal du tilmelde dig af hensyn til parkeringspladser. Link til tilmelding her. Du skal kun tilmelde dig, hvis du kommer i bil. 

Kørestolsbrugere og hjælpere kan få en rundvisning i den spændende Teknikby. Arrangementet kræver tilmelding. Link til tilmelding her.