Åbent Hospital på Bispebjerg Hospital 2024
Kom med ud i haverne og hør om historien, når vi holder Åbent Hospital på Bispebjerg Hospital. Arrangementet kræver tilmelding. Tilmeldingslinket finder du nederst på siden.
Søndag d. 1 september lukker Bispebjerg Hospital op for historien og inviterer udenfor i de Helende Haver. Haverne på hospitalet har altid været en grøn oase midt i byen. I dag står de nyrenoverede, genfødt med inspiration fra hospitalets oprindelige arkitekter og døbt de Helende Haver.
Gå med på en guidet tur og hør om hospitalets historie, arkitektur, kunst og grønne oaser. Drik en kop kaffe med en regionspolitiker og smag på et stykke klimavenlig kage, mens du bliver klogere på Region Hovedstadens ambitioner for den grønne omstilling.
Turen foregår udendørs. Der vil være trapper uden elevator.
OBS! Arrangementet kræver tilmelding. Brug tilmeldingslinket hos Bispebjerg Hospital.
Tid: Kl. 10.00 - 13.00
Sted: Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV.