Brug af sundhedsdata

Sundhedsdata spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Sundhedsdata bruges aktivt til at skabe bedre behandling af patienterne. Samtidig er sundhedsdata et vigtigt redskab i forhold til planlægning, så vi bruger ressourcerne optimalt.

Hvorfor er brugen af sundhedsdata vigtig?

Den rigtige brug af sundhedsdata er en vigtig nøgle i forhold til at skabe kvalitetsudvikling inden for sundhedsvæsenet. Kan vi blive bedre til at udnytte data, som vi i mange tilfælde allerede ligger inde med, kan det betyde bedre sundhedsydelser til borgerne og bedre og klogere brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Med den rette brug af sundhedsdata kan vi få mere viden om hvilken behandling der virker (og ikke virker) på hvilke patienter og diagnoser. Både borgerne og de sundhedsfaglige kan dermed blive klogere på den enkeltes helbred.

Regionernes politiske målsætninger for bedre brug af sundhedsdata
Brugen af data gør sundhedsvæsenet stærkere og mere sammenhængende. Regionerne gør allerede i dag en stor indsats for at udnytte potentialet i brugen af sundhedsdata. På visse områder kan vi gøre det endnu bedre, og derfor arbejder vi efter en række politiske målsætninger:

  • Vi udvikler nye digitale løsninger sammen med borgerne, som understøtter borgernes brug af sundhedsdata
  • Vi bruger sundhedsdata proaktivt til at synliggøre behandlingskvaliteten og synliggøre resultater
  • Vi gør det nemt for sundhedsprofessionelle at bruge sundhedsdata til patientbehandling
  • Vi bruger sundhedsdata til at få mere sundhed for pengene
  • Vi udvikler vores sundhedsvæsen ved at anvende sundhedsdata i sundhedsforskning, innovation og offentlig-privat samarbejde
  • Vi håndterer borgernes sundhedsdata sikkert og transparent
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Nanna Kathrine Pedersen,
Konsulent
T 3529 8440
M 2979 6364
E npe@regioner.dk
Vision

Sundhedsdata i spil med 37 konkrete initiativer