Effektivisering

Regionerne effektiviserer for at opnå mere sundhed for pengene.

Regionerne har ansvar for driften af sundhedsvæsenet. Det indebærer, at regioner og sygehuse hele tiden skal arbejde for at sikre den bedst mulig patientbehandling inden for de aftalte økonomiske rammer. 

Som i resten af Verden oplever det danske sundhedsvæsen også et konstant pres for at effektivisere indsatsen, spare på ressourcerne og omprioritere. Der er pres på sundhedsvæsenet, fordi der hele tiden kommer nye behandlingsmuligheder og nyt teknologisk udstyr, som gør det muligt at behandle flere sygdomme med et bedre resultat. Levealderen stiger, og flere og flere borgere lever med kronisk sygdom. Det stigende behov skal imødekommes, og samtidig skal regionerne sørge for, at patienterne bliver udredt og behandlet hurtigt.

Af hensyn til resten af samfundet er det vigtigt, at regioner og sygehuse løfter opgaven uden at budgetterne overskrides. I økonomiaftalen med staten ligger der også en forventning om, at regionerne hele tiden effektiviserer. Det indebærer at undersøge om der steder, hvor det er muligt at frigøre kapacitet til andre opgaver, eller hvor omkostningerne kan nedbringes.

Effektiviseringer kan eksempelvis gå ud på at:

  • Forebygge sygehusindlæggelse og komprimere patientforløb
  • Færre ambulante besøg pr. patient
  • Afprøve effekten af træning eller livsstilsændring før beslutning om operation
  • Centralisering af funktioner og sammenlægning af enheder
  • Besparelser på indkøb
  • Personalets tid udnyttes bedre til at løfte kerneopgaven

De seneste år er der opnået gevinster i form af stadig kortere indlæggelsesforløb. Komprimerede patientforløb er som udgangspunkt et klart mål, og på nogle områder vil det fortsat være muligt at indhøste gevinster ved yderligere at afkorte indlæggelser eller omlægge til ambulant behandling og sammedagskirurgi.

Mere om

Effektiviseringer i sundhedsvæsenet

De seneste år er der opnået store gevinster i form af øget produktivitet i sygehussektoren. Værdien af de producerede ydelser er steget mere end budgetterne, hvilket afspejler, at det er lykkedes at øge kapacitetsudnyttelsen og udføre flere behandlinger på flere patienter. Resultatet siger dog ikke noget om, i hvilken grad væksten i ydelser har været centreret om de områder, hvor det har været mest klinisk meningsfuldt, eller om nogle af de udførte indlæggelser og behandlinger kunne have været forebygget eller erstattet med billigere alternativer. Det er blandt andet baggrunden for, at regionerne har introduceret begrebet ”værdibaseret styring”.

Behandlingskapaciteten i sygehussektoren er ikke en fast størrelse. Det er muligt at skabe rum til at udrede og behandle flere patienter for de samme penge eller ved et lidt højere omkostningsniveau. Eksempelvis kan der spares tid ved at forbedre arbejdsgange. Derved opnås en højere kapacitetsudnyttelse. Personalet udgør den vigtigste og dyreste ressource i sundhedsvæsenet. Derfor kan det nogle gange betale sig at have et lokale stående ubrugt og klar til operationsteamet, som er den dyreste ressource. Målet er at udnytte personaleressourcerne optimalt, så de undgår spildtid og bruger mest mulig tid på kerneopgaver, som kommer patienterne til gode. Ved at udnytte ressourcerne mere effektivt, kan der enten frigøres kapacitet til at behandle flere patienter, hvis der er ventelister. Alternativt kan sygehuset samle aktiviteterne på færre ugedage eller færre sengepladser. Det sparer penge, som kan omprioriteres til andre formål. Antallet af patienter som behandles i sundhedsvæsenet er stigende, og det kan blandt andet lade sig gøre via en bedre kapacitetsudnyttelse.

På mange områder er der forskelle mellem sygehuse og regioner i måden man organiserer tilbuddet til patienterne på. Der er også forskelle i aktivitet og omkostninger pr. patient. Nogle at disse forskelle har gode forklaringer, eksempelvis forskellige opgaver og rammebetingelser, mens andre blot afspejler forskellig praksis og derfor muligvis et potentiale for at lære af dem, der er mest effektive. Sådanne gevinster kan identificeres i benchmark mellem sygehuse og i sammenligninger med andre lande. Dog er det vigtigt at kontrollere for kendte forskelle og at anerkende, at man ikke kun kan se på. Der skal tages højde for kvalitet og resultat for patienten.

Den patientgruppe, som trækker mest på ressourcerne på sygehusene, har i gennemsnit 16 ambulante besøg om året. Derudover går de også hyppigt til lægen. Der er flere eksempler på sygehuse rundt om i landet, som arbejder på at koordinere indsatsen for kronisk syge patienter bedre. Det er forventningen, at indsatsen for kronisk syge patienter kan tilrettelægges på en måde, som sparer ressourcer, uden at det går ud over kvaliteten af den faglige indsats. Reduktion af unødige undersøgelser og behandlinger med tvivlsom eller ringe merværdi er samtidig fra en borgervinkel respekt for patienternes tid og sikkerhed.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

INTET BILLEDE