Tværsektorielt samarbejde

Regionerne vil sikre, at patienter oplever, at deres behandlingsforløb er sammenhængende og af høj kvalitet. Samarbejdet på tværs af sektorer skal forbedres.

Behandlingen på sygehusene har udviklet sig til at være mere og mere specialiseret og samtidig er indlæggelsestiden blevet kortere. Dele af behandlingen og plejen, der tidligere lå på sygehuset foretages nu på ambulatorier, hos almen praksis og i kommunerne. Mange kroniske og ældre patienter vil have behov for at modtage indsatser fra både sygehus, kommune og egen læge. For at sikre at patienterne modtager et sammenhængende forløb, er der derfor behov for koordination og samarbejde på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. 

At skabe et sammenhængende sundhedsvæsen er et højt prioriteret område for Danske Regioner. For at kunne give patienterne et sammenhængende patientforløb, er det vigtigt, at der skabes gode rammer for samarbejde og kommunikation på tværs af de forskellige sektorer. Det er vigtigt, at der er en klar ansvars- og opgavefordeling på tværs af aktørerne, da det understøtter, at patienterne får de indsatser, de har brug for. Danske Regioner prioriterer derfor at skabe bedre samarbejde på tværs af sektorer og aktører. Det vil både komme patienterne til gavn, ligeså vel som det vil komme samfundet til gavn.

LÆS MERE

Sådan sikrer vi et mere sammenhængende sundhedsvæsen

Mange ældre patienter vil have behov for at modtage indsatser fra både sygehus, kommune og almen praksis. Nogle ældre har flere sygdomme, der skal behandles samtidig, andre er sårbare og konfuse. Behovet for at koordinere og skabe sammenhæng i ældre medicinske patienters forløb kan derfor være stort. Danske Regioner er med til at udarbejde en ny handlingsplan for ældre medicinske patienter, som skal bidrage til at sikre et bedre og mere sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter.

Hver fjerde år udarbejder regioner og kommuner i fællesskab sundhedsaftaler, hvor rammerne for det fælles samarbejde fastlægges. Sundhedsaftalerne er derved med til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatser, der går på tværs af regionens sygehuse og kommunerne. Sundhedsaftalerne kan også være med til at sætte fokus på områder, hvor der er særligt brug for at understøtte bedre samarbejde. De nuværende sundhedsaftaler gælder for perioden 2015-2018, og de mange indsatser er i øjeblikket ved at blive implementeret i regioner og kommuner.

I takt med at sygdomsbilledet og sundhedsvæsenet ændrer sig, er der behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet bedst organiseres, så der sikres en effektiv og sammenhængende behandling af høj kvalitet i samarbejde med patienterne. Regionerne tænker fremad og prøver nye muligheder af. Det handler om at tilpasse sundhedsvæsenet, så det passer bedst til patienterne. Det betyder, at fagpersonalet nogle gange må bevæge sig ud fra sygehuset og hjem til borgeren, ligesom telemedicin kan være en mulighed. Regionerne har etableret forskellige udgående teams, hvor personale fra sygehuset tager hjem til patienten for at undersøge, opspore og behandle sygdom.  Samtidig er det vigtigt, at almen praksis også kan komme til sygehusene, og derfor er der også fokus på specialistrådgivning fra sygehuset til almen praksis via telefon og mail.

Genoptræning efter indlæggelse kan være vigtigt og nødvendig for, at man kan vende tilbage til sin hverdag på den bedst mulige måde. Genoptræning er en delt opgave mellem kommuner og regioner. Det er derfor særlig vigtigt, at kommuner og regioner samarbejder og koordinerer på genoptræningsområdet, for at borgerne oplever helhed og sammenhæng i forløbet. Sygehusene udarbejder ved udskrivning af patienterne en genoptræningsplan til kommunerne. Genoptræningsplanerne er et redskab, der er med til at sikre bedre overgang fra behandling til genoptræning.

Nogle patienter oplever, at deres tilstand efter udskrivning fra sygehuset forværres, og de akut må indlægges igen. I nogle tilfælde kunne disse forværringer være undgået og forebygget. For regionerne er det vigtigt, at der arbejdes på at mindske antallet af forebyggelige genindlæggelser. Det er hårdt for patienter at blive sendt mellem sygehus og hjem, ligesom at risikoen for infektioner stiger. Derfor er forebyggelige genindlæggelser også et fokusområde i både sundhedsaftaler, handlingsplanen for den ældre medicinske patient og i udvalgsarbejdet om det sammenhængende sundhedsvæsen.

Regionerne tager ansvar for at bekæmpe overbelægning, og har sat flere indsatser i gang for at komme problemet til livs. Den rette patient skal ligge i den rette seng på det rette tidspunkt, og skal ikke vente for længe på en undersøgelse eller et prøvesvar. Regionerne vil med Akutpakken 2016 understøtte
arbejdet mod overbelægning ved at fokusere på at understøtte et trygt og godt patientflow, mere personale og styrkelse af lokale værktøjer.

VIDSTE DU?

Høje belægningstal er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienter ligger på gangene.

Overbelægning kan være et udtryk for, at en tomandsstue midlertidigt er blevet lavet om til en tremandsstue. En hyppig årsag til overbelægning er, at det kan være svært at forudsige, hvor mange patienter, der får behov for indlæggelse på bestemte tidspunkter. Influenzaepidemier kan betyde, at de medicinske afdelinger i perioder oplever så stor patienttilgang, at overbelægning kan opstå.

LÆS MERE

Danske Regioner indgår i et arbejde om at skabe en plan for det sammenhængende sundhedsvæsen.