Om de fem regioner

I 2005 besluttede et flertal af partier i Folketinget at skabe et nyt kommunalt og regionalt danmarkskort.

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2007 og er kendt som Strukturreformen. Indtil da bestod Danmark af 14 amter og 271 kommuner. Som en del af Strukturreformen blev Danmarks 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner, som blev døbt Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. De 271 kommuner blev til 98. Regionerne er forskellige i antallet af indbyggere og areal, som det ses i figur 1.

 

Figur 1 - Det regionale danmarkskort

 

Flest indbyggere bor der i Region Hovedstaden, mens der bor færrest i Region Nordjylland. Region Midtjylland har det største areal og Region Hovedstaden det mindste.

Regionalt demokrati

Hver region ledes af et regionsråd, der består af 41 folkevalgte politikere. Politikerne vælges ved et regionsrådsvalg, som finder sted hvert 4. år. I spidsen for hvert regionsråd er en regionsrådsformand, der vælges af regionsrådet. Dermed er der fem regionsrådsformænd i Danmark. I figur 2 ses det, hvor regionsrådene er placeret i de fem regioner. Her mødes politikerne, når de skal diskutere og beslutte regional politik.

 

Figur 2 - Regionsrådenes placering

 

Ansvaret for regionerne ligger med andre ord hos landets folkevalgte regionsrådsmedlemmer. Det er politikere, der dagligt arbejder på at sikre borgerne de bedste regionale ydelser og på at skabe sammenhængskraft i og på tværs af regionerne. Politikerne står til ansvar over for borgerne og på denne vis sikres det, at borgerne bliver hørt – både dem der bor på landet og i byerne.

Det danske sundhedsvæsen

Regionerne har ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Blandt andet er regionerne ansvarlige for at sikre adgang for borgerne til en alment praktiserende læge. Lægerne er dem, som du og jeg besøger, når vi har problemer med helbredet. Ofte kan din egen læge hjælpe, hvis du har halsbetændelse eller foden gør ondt.

Det er dog ikke altid at hjælp fra egen læge er nok. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at blive sendt videre til andre personer i det danske sundhedsvæsen. Hvis du har problemer med huden, kan du blive sendt til en hudlæge. Hvis du har problemer med muskler eller led, kan du blive sendt til en fysioterapeut.

Det kan også være nødvendigt at blive behandlet på et sygehus. Der er ansat ca. 100.000 mennesker på landets sygehuse, som hvert år behandler omkring 2,5 millioner patienter. Danskerne behandles for mange forskellige sygdomme som eksempelvis kræft og hjertesygdomme. Sygehusene behandler også danskere med andre helbredsproblemer som en brækket arm eller en blodprop.

Det er dog ikke alle, der kæmper med sygdomme, som man let kan se. Nogle danskere rammes af psykiske lidelser som eksempelvis angst, spiseforstyrrelse eller depression. Nogle psykiske sygdomme behandles hos en psykolog. Hvis man lider af sværere psykiske sygdomme, behandles man i psykiatrien. Behandlingen i psykiatrien kan foregå forskellige steder. Nogle patienter behandles på sygehuse eller i psykiatriske centre, mens andre behandles i deres eget hjem. Det er regionerne, som har ansvaret for denne behandling. Derudover kan behandlingen også foregå på forskellige institutioner som eksempelvis bosteder. Her bor psykiatriske patienter sammen, mens de behandles.

Regional udvikling

Regionerne har også ansvaret for den regionale udvikling. De har eksempelvis ansvaret for alle regionale bus- og togbaner. Siden 2007 har regionerne arbejdet på at skabe bedre sammenhæng mellem regionale busser og toge, så danskerne har nemmere ved at komme til og fra arbejde, skole eller noget helt tredje. Uanset om de bor i byen eller på landet.

Det er desuden regionernes ansvar at finde, undersøge og rense forurenet jord. Formålet er for det første at beskytte grundvandet, som senere bliver til danskernes drikkevand. Derudover er indsatsen også med til at beskytte den danske natur og sikre, at vi ikke bor i huse og lejligheder, hvor jorden under er giftig.

I de fem regioner er der også et stort fokus på at skabe vækst i samfundet og jobs til alle. Derfor samler hver region repræsentanter fra bl.a. virksomheder, uddannelsessteder og kommuner i et samarbejde kaldet det regionale vækstforum. I hvert vækstforum igangsætter man indsatser, som giver regionens virksomheder en hjælpende hånd. Det kan f.eks. være gode ideer til udvikling af nye produkter, rådgivning om nye digitale muligheder og uddannelse til medarbejderne. Siden 2011 har det skabt næsten 14.000 nye jobs.

Regionsrådene udpeger også hver især såkaldte regionale styrkepositioner, som de satser særligt på. I hver region findes der nemlig virksomheder med helt unikke produkter og ideer, som kun få i verden kan hamle op med. I Region Nordjylland er der for eksempel dygtige virksomheder, der arbejder med skibsfart. I Region Syddanmark findes der mange virksomheder, der udvikler og sælger smarte robotteknologier til hele verden. I figur 3 kan du se hver regions særlige styrkepositioner.

 

Figur 3 - Regionale styrkepositioner

Regionernes økonomi

Hvordan får regionerne penge til at aflønne lægen eller sygeplejersken, der behandler dig? Eller til toge, der bringer dig hurtigere i skole?

Regionerne kan ikke selv opkræve skatter i modsætning til staten eller kommunerne. Derfor dækkes deres udgifter af staten og i mindre grad af kommunerne.

Regionernes økonomi fastlægges i en aftale, der indgås hvert forår i forhandlinger mellem regeringen på den ene side, og regionernes interesseorganisation, Danske Regioner, på den anden side. Regeringen og regionerne forhandler altid om en aftale, som gælder for det kommende år.

I økonomiaftalen er der bestemt et fast milliardbeløb, som regionerne modtager fra staten. Det kaldes et bloktilskud. I 2018 er bloktilskuddet på 94 milliarder. Derudover får regionerne også penge fra kommunerne, hver gang en af kommunens borgere behandles på sygehusene. Samlet set råder regionerne over mere end 100 milliarder kroner. Generelt fylder sundhedsvæsenet meget, eftersom det dækker ca. 97 procent af den samlede økonomi.