Regionsvalget 2017

Ved regionsvalget vælges 41 regionsrådsmedlemmer til hvert af de fem regionsråd, der styrer regionerne. I spidsen for hvert regionsråd står regionsrådsformanden, som vælges af regionsrådets medlemmer.

Der afholdes valg hvert 4. år til de fem regionsråd. 

Ved regionsvalget den 21. november 2017 er der valgt 41 medlemmer til hvert af de fem regionsråd. Valget blev afholdt samtidig med kommunalvalget til de 98 kommuner. 

De nye regionsråd tiltræder den 1. januar 2018.

 

værd at vide

Q and A om regionsvalget 2017

Ved valget til regionsrådene har en personstemmeret, hvis han/hun er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Det betyder, at der til valget i 2017 er knap 4,6 millioner vælgere. 

Hver af de fem regioner ledes af et regionsråd med 41 folkevalgte regionsrådsmedlemmer. I spidsen for regionsrådet står en regionsrådsformand, hvis rolle og opgaver på lange stræk kan sammenlignes med de opgaver, som en borgmester for en kommunalbestyrelse har.

Ved valget i 2017 kandiderer 1.386 kandidater til en af de i alt 205 pladser i regions-rådene.

Når der efter valget den 21. november er sat navne på de 41 medlemmer af regionsrådet, går partierne i gang med at forhandle om, hvem der skal have hvilke poster i den kommende valgperiode. Den mest centrale post er regionsrådsformanden, men derudover forhandles der også om diverse udvalgsposter mv.

Forhandlingerne afsluttes ved, at regionsrådet formelt konstitueres på et konstituerende regionsrådsmøde, som skal finde sted i perioden 1. - 15. december.

Det er ligeledes på det konstituerende møde, at regionsrådet beslutter, hvilke politiske udvalg regionsrådet skal nedsætte i valgperioden. Derefter tiltræder politikerne deres mandater og nye poster fra den 1. januar 2018.

Danske Regioner er de fem regioners interesseorganisation og ledes af en politisk valgt bestyrelse, som er sammensat af 17 medlemmer. I spidsen for Dansk Regioners bestyrelse står et formandskab.

De 17 bestyrelsesmedlemmer er alle valgt til ét af de fem regionsråd. I indeværende valgperiode er 7 partier repræsenteret i Danske Regioners bestyrelse (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten).

På baggrund af de enkelte partiers stemmetal på landsplan til regionsrådsvalget fordeles de 17 pladser i Danske Regioners bestyrelse efter d'Hondts metode.

Ved valget til Danske Regioners bestyrelse, kan der - i modsætning til regionsrådsvalget - ikke indgås valgforbund.

D’Hondts metode er en matematisk fordelingsmodel, der anvendes til at fordele mandater ved valg til blandt andet kommunalbestyrelser og regionsråd.

Modellen fungerer ved, at et partis samlede stemmetal deles med divisorerne 1-2-3-4-5 osv. Derved fremkommer en række kvotienter for hvert parti. Det parti, som har opnået den højeste kvotient, tildeles det første mandat i det nye regionsråd. Den næsthøjeste kvotient til det næste parti osv. indtil samtlige mandater er fordelt.​

På Danske Regioners generalforsamling den 22. marts 2018 afholder de politiske partier gruppemøder. Her vælger de partier, som har opnået pladser i bestyrelsen, hvem der skal besætte de enkelte pladser, og hvem der skal være suppleanter.
Dog er det sådan, at hvert partis første mandat tildeles regionsrådsformænd, der er valgt for det pågældende parti.

Umiddelbart herefter tiltræder Danske Regioners nye bestyrelse.

Danske Regioners formand og næstformand vælges formelt på det konstituerende bestyrelsesmøde i Danske Regioner. Det konstituerende bestyrelsesmøde afholdes i umiddelbar forlængelse af Danske Regioners generalforsamling den 22. marts 2018. 


Regionsvalget 2013:


Bestyrelsen i Danske Regioner

Sammensætning efter valget

2013

På baggrund af det samlede valgresultat på landsplan sammensættes bestyrelsen for Danske Regioner

Valgresultat på landsplan 2013.png

Kun partier, der var repræsenteret i alle regioner ved regionsvalget i 2013

Valgresultater

Valgresultater i de fem regioner 2005, 2009, 2013 og 2017

Læs mere

Personlige stemmer

kmdvalg.dk finder du personlige stemmetal for samtlige kandidater ved regionsvalget.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

morten-MSL2.png