9 ud af 10 kvinder er glade for deres fødselsforløb

Langt de fleste nybagte mødre er i høj grad tilfredse med deres fødselsforløb, viser ny undersøgelse. Fødende kan vide sig sikre på at få den hjælp og støtte, de har behov for, siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Sundhedsindsatsen på sygehusene bredt set får også gode vurderinger.

Personalet på landets fødeafdelinger sørger for gode fødselsforløb. Det er det klare billede, som tegner sig i ”Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2017”, hvor 7.459 kvinder har deltaget.

87 procent af kvinderne svarer, at de i meget høj eller i høj grad er tilfredse med deres samlede fødselsforløb. Især selve fødslen vurderer kvinderne godt, mens graviditeten og tiden efter fødslen er mindre god for nogle.

De tre spørgsmål, som scorer højest i undersøgelsen er:

  • Der er en jordemoder til stede på fødestuen i det omfang, kvinderne har behov for
  • Personalet er venligt og imødekommende ved kvindernes ankomst ved fødsel
  • Kvindernes partner kan være på hospitalet i det omfang, kvinderne har behov for

”På kvinderne og deres partneres vegne er jeg meget tilfreds med, at netop jordemoderens tilstedeværelse er så god. Selve fødslen er selvsagt altoverskyggende vigtig, og undersøgelsen bekræfter, at jordemødrene har tid til at være der for kvinderne. Der er travlt på mange fødeafdelinger, men undersøgelsen slår fast, at de fødende kan vide sig sikre på at få den rette hjælp og støtte,” siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

De tre spørgsmål, som scorer lavest i undersøgelsen er:

  • Kvinderne oplever, at fødsels- og forældreforberedelsen er brugbar
  • Kvinderne bliver i passende omfang forberedt på håndtering af fødselsforløbet
  • Kvinderne bliver i passende omfang forberedt på håndtering af opstart af amning

”Utilfredsheden med ammehjælp er desværre noget, jeg genkender fra de foregående år, og det skal altså blive bedre – både i fødselsforberedelsen, på hospitalet, og når kvinderne kommer hjem og skal hjælpes af den kommunale sundhedsplejerske. Flere fødeafdelinger har indført koordinerende jordemødre, som sørger for sammenhængende forløb og planlægger fødsels- og forældreforberedelsen. De gode tiltag skal ud og virke som inspiration for andre”, siger Ulla Astman og supplerer:

”I Danske Regioner arbejder vi på at tilpasse forløbene bedre til hver enkelt vordende mor. Det handler blandt andet om, at vi bruger digitale løsninger, og at vi tidligt i kvindernes graviditet finder ud af, hvem der har brug for mere støtte og vejledning, og hvem der har brug for mindre.”

Fødselsundersøgelsen for 2017 er blevet grundlæggende ændret i forhold til de foregående år med bl.a. mere specifikke spørgsmål og en ny svarskala. 2017-resultatet kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år.

Gode resultater blandt de store patientgrupper

Samtidig med fødselsundersøgelsen er der gennemført ”Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Somatik 2017” med svar fra 23.338 planlagt indlagte patienter, 33.632 akut indlagte og 102.060 ambulante patienter. Undersøgelsen viser, at den største patientgruppe – de ambulante patienter – er mere tilfredse i 2017 end i 2016. Personalets adfærd og tilgængelighed rangeres højere, der er bedre information om ventetid, og som patient bliver man mere involveret. For de planlagt indlagte patienter er der status quo fra 2016 til 2017, mens de akut indlagte patienter er lidt mindre tilfredse med modtagelsen og servicestandarden i 2017 end året før.

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

  • Planlagt indlagte patienter: 88 procent er i meget høj eller i høj grad tilfreds med behandlingen. 93 procent oplever i meget høj eller i høj grad personalet som venligt og imødekommende.
  • Akut indlagte patienter: 80 procent oplever i meget høj eller i høj grad den mundtlige information under indlæggelse som forståelig. 35 procent oplever slet ikke eller i ringe grad, at pårørende får mulighed for at deltage i beslutninger om behandlingen.
  • Ambulante patienter: 91 procent er i meget høj eller i høj grad tilfreds med plejen, og 89 procent mener i meget høj eller i høj grad, at personalet har tid til patienterne. 16 procent er slet ikke eller i ringe grad informeret om bivirkninger ved medicin, som skal tages efter besøget på hospitalet.

”Samlet set er det tydeligt, at patienterne på vores hospitaler og sygehuse er tilfredse, får kompetent behandling og møder et imødekommende personale. Det er jeg sådan set ikke overrasket over, men det er godt at få det bekræftet, og det kan måske mane til lidt eftertanke, når man hører historier om, at det står helt skidt til i sundhedsvæsenet. Vi skal helt sikkert gøre det bedre på nogle områder, og det arbejder både sundhedspersonale og regionspolitikere på hver eneste dag, men samlet set får patienterne rigtig god pleje og behandling,” siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Ann Vilhelmsen, konsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
T: 3529 8324
M: 4020 2709
E: avi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Ulla Astman,
1. næstformand, regionsrådsformand
T 96 35 11 00
M 30 23 64 54
E ullaa@rn.dk
ulla-astman-med-skulder-vers2.png
Læs mere

Relaterede nyheder

Historisk skifte i styring af hospitaler

Det er lykkedes os at få afskaffet produktivitetskravet, og fra årsskiftet har vi med regeringen aftalt en helt ny måde at styre sundhedsvæsnet på: Nærhedsfinansiering, der skal skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman.

Læs mere

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Et bedre og mere nært sundhedsvæsen kræver høj kvalitet og specialiseret sundhedsekspertise. Det har regionerne, og det stiller vi gerne til rådighed, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i forlængelse af statsministerens bebudede sundhedsreform efter sommerferien. Regionerne er i fuld gang med at omstille sundhedsvæsenet på borgernes præmisser.

Læs mere

Flere med blodpropper i hjernen får dyr behandling

Flere patienter end tidligere antaget har gavn af specialiseret behandling, hvis de får en blodprop i hjernen. Hjælpen kan redde liv, og patienter kan undgå alvorlige følger. ”Behandlingen er god, men dyr, og det er én af grundene til, at vi nu efterlyser et væsentligt økonomisk løft fra staten”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere

Det offentlig-private samarbejde bør styrkes, men måltal er ikke vejen

Regeringen vil med et nyt politisk udspil styrke det offentlig-private samarbejde. Det vil regioner og kommuner også. Men vi er ikke enige med regeringen om, hvordan vi indfrier det fælles mål.

Læs mere