Gå til indhold

Regioner: Aftale glemmer, at erhvervsfremme er mere end direkte rådgivning af virksomheder

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om fremtidens erhvervsfremme. Der er risiko for at virksomhedernes brede vækst-vilkår overses, lyder det fra regionerne.

- Med den her aftale bliver det svært at sikre virksomhederne gode vilkår for vækst. Aftalen fokuserer udelukkende på opgaven med 1-til-1 rådgivning, men glemmer helt, at erhvervsfremme også handler om virksomhedernes andre – og helt afgørende – betingelser for at vokse og udvikle, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

- Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at regionerne trods aftalen selvfølgelig også fremover vil være på virksomhedernes side, når det handler om at sikre gode vækstvilkår i hele Danmark. Når det gælder virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, viden og innovation, vil der fortsæt være brug for stærke partnerskaber mellem erhvervsliv, uddannelses- og vidensinstitutioner og regionerne, understreger regionernes formand.

Stephanie Lose mener ikke, at der er tale om forenkling, når man indfører et erhvervsfremmesystem med mere end 100 kommunale aktører:

- Jeg tror, at virksomhederne vil opleve mere forvirring end forenkling, hvis de fremover møder et erhvervsfremmesystem med 98 kommunale erhvervskontorer, 7 tværkommunale erhvervshuse, én national bestyrelse og fem kommunale kontaktråd i en styrende rolle, understreger Stephanie Lose.


Endelig ærgrer regionernes formand sig over det smalle forlig:

- Der er tradition for brede forlig, fordi erhvervslivet har brug for langtidsholdbare løsninger. Det her bærer præg af hastværk, hvor man ikke har taget sig tid til at lytte til de mange advarsler der er kommet, også fra store virksomheder.

Læs mere:

Fakta: Sagt og skrevet om regionernes erhvervsfremme

Samtlige universiteters tekniske og naturvidenskabelige dekaner:
”Regionerne har vist sig at være hensigtsmæssige omdrejningspunkter, da de både sikrer en relativt kort vej fra landets SMV’er til de tunge forskningsmiljøer og samtidig har en størrelse, der giver dem kapacitet til at etablere større satsninger, når der viser sig at være basis for det. Som f.eks. den midtjyske fødevareklynge, Center for Industriel Elektronik på Als, klyngesamarbejde om IKT og energi i Nordjylland, eller life science-initiativerne i hovedstaden.” (Ingeniøren, 14. maj 2018).

Brev fra Danfoss, Grundfos og MAN Diesel til Brian Mikkelsen:
”Det er vores erfaring, at der er brug for en stærk lokal og regional forankring af indsatsen for at skabe en effektiv erhvervsfremme i Danmark. Der er ikke brug for en centralistisk oven-fra-og-ned model. Vores erfaring er, at en central model ikke vil være i stand til at udnytte de lokale og regionale styrkepositioner.”

Legoland, Lalandia og en række andre virksomheder indenfor turisme og oplevelser:
"Vores resultatet er netop skabt som følge af et stærkt regionalt samarbejde med lokalt og regionalt kendskab til erhvervet og de særlige udfordringer og muligheder, der er gældende netop i vores region. Fjernes opgaverne fra de nuværende regionale partnerskaber til statsligt niveau, fjerner man også den nære viden og de stærke relationer, som er nødvendige for at skabe vækst i erhvervet.” (Jyske Vestkysten, 11. maj 2018)

Jørgen Bardenfleth, investor og bestyrelsesmedlem, Claus Rehfeld, iværksætter og investor, samt Kristian Schrøder Hart-Larsen, adm. direktør i LEO Innovation Lab:
”Vi har svært ved at se, hvordan en ny struktur skulle være bedre end den eksisterende i arbejdet med at skabe globale vindere. Derfor foreslår vi, at politikerne be-slutter at udvikle og skærpe det eksisterende system ved at knytte de enkelte strate-giske styrkepositioner specifikt til hver af de regionale strukturer, og at de enkelte regioner samtidig får en målsætning om tværgående samarbejde, inkl. at give gode idéer videre.”(Børsen, 11. maj 2018)

Danske Erhvervsskoler:
”Politikerne har stor opmærksomhed på et Danmark i balance, hvor der etableres arbejdspladser og væksten sker i hele landet og nogle områder ikke lades i stikken. Hvorfor overvejer man så at fratage landets regioner at være primus motor på at udnytte de regionale vækstmuligheder og i et tæt samarbejde med lokale interes-senter at udvikle initiativer tilpasset lokale arbejdsmarkedsbehov?”(Altinget, 2. maj 2018)

Det kreative midtjyske vækstmiljø:
”Regionen og vækstforum har været en form for business angel, der har bidraget med både erhvervsudviklingsmidler og EU-regionalfondsmidler, og regionen har med sin internationale erfaring hjulpet os ind i konkrete EU-projekter og dermed adgang til netværk og udvikling.” (Jyllands-Posten, 30. april 2018)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Lotte Holten, centerchef
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8311
M: 2211 0980
E: lhm@regioner.dk

Rikke Houkjær, chefrådgiver
Kommunikation
M: 4265 4717
E: rho@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Digital diagnosticering skal op i galop

Fra tøven til tempo. It-systemer inden for diagnostik på regionernes hospitaler er et af de steder, hvor vi bør få digitalisering og ny teknologi op i fart med massive investeringer, skriver Danske Regioners 2. næstformand, Lars Gaardhøj.

Læs mere

Uddannelse og sundhed går hånd i hånd

Mange af de unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, mistrives eller lider af psykisk sygdom. Vi må ikke svigte disse unge, og derfor skal vi lægge alle kræfter i at styrke den mentale sundhed og skabe et uddannelsessystem med fleksible rammer for den enkelte.

Læs mere

Vi skal huske de dynamiske effekter, når vi investerer i sundhed

Det vi gør i sundhedsvæsenet, har afledte effekter på det øvrige samfund – fx afledte effekter på arbejdsmarkedet. Derfor er det centralt for os at sige: intet menneske er en ø, og ingen investeringer i sundhedsvæsenet er afskåret fra samfundets påvirkning. Og hvad betyder det i praksis, og hvorfor er det vigtigt at huske, når vi investerer i sundhed?

Læs mere

Virksomheder har søgt færre medarbejdere under corona – men efterspørgslen på faglærte vil stige

Ny analyse fra regionerne viser, at virksomhederne har været mindre tilbøjelige til at søge nye medarbejdere i løbet af coronaåret 2020. Virksomhedernes forventninger til fremtiden er dog stadig positive. Særligt forventer de at skulle ansætte flere faglærte fremover.

Læs mere