Det offentlig-private samarbejde bør styrkes, men måltal er ikke vejen

Regeringen vil med et nyt politisk udspil styrke det offentlig-private samarbejde. Det vil regioner og kommuner også. Men vi er ikke enige med regeringen om, hvordan vi indfrier det fælles mål.

Af Stephanie Lose og Jacob Bundsgaard, hhv. formand for Danske Regioner og formand for KL, bragt i Børsen d. 31. maj 2018.
 
Et af regeringens mest iøjnefaldende forslag er at opstille måltal for kommuners og regioners konkurrenceudsættelse. Det er måltal, der alene fokuserer på, hvor mange og store opgaver som udbydes til de private. Måltallene giver imidlertid ikke svar på, om det giver reel værdi at udbyde opgaverne. Og vi skal ikke udbyde opgaver bare for at nå et måltal.
 
Både kommuner og regioner har i dag omfattende samarbejder med private leverandører – også mere end hvad der tages højde for i de officielle tal, som regeringens mål tager udgangspunkt i. Det har vi blandt andet på de borgernære velfærdsområder som daginstitutioner, sociale tilbud, sygehuse, plejehjem og hospices.
 
Den forøgelse af konkurrenceudsættelsen, som regeringen lægger op til, er markant og vil kræve, at der skal udbydes langt flere opgaver på de "bløde" velfærdsområder som ældre-, sundheds- og socialområdet end i dag. Men det er områder, hvor svage borgere kan komme alvorligt i klemme, hvis vi forcerer udviklingen. Det skal vi ikke gamble med. Vi har oplevet konkurser og svingende kvalitet inden for kerneopgaver som ambulancedrift og hjemmeplejen, og det skaber utryghed og frustration hos borgerne.
 
I stedet for at fokusere ensidigt på omfanget af konkurrenceudsættelsen bør fokus være på, hvordan vi i fællesskab kan nå frem til løsninger, som vi ikke kan finde hver for sig. Vi har mange eksempler på vellykkede innovationssamarbejder med private. For eksempel udvikling af robotter til at analysere blodprøver og redskaber, der kan forebygge dehydrering af ældre.

Derfor er vi meget positive over for, at regeringen i sit udspil ønsker at understøtte mere innovation i samarbejdet.

Relaterede nyheder

Læs mere

Historisk skifte i styring af hospitaler

Det er lykkedes os at få afskaffet produktivitetskravet, og fra årsskiftet har vi med regeringen aftalt en helt ny måde at styre sundhedsvæsnet på: Nærhedsfinansiering, der skal skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman.

Læs mere

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Et bedre og mere nært sundhedsvæsen kræver høj kvalitet og specialiseret sundhedsekspertise. Det har regionerne, og det stiller vi gerne til rådighed, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i forlængelse af statsministerens bebudede sundhedsreform efter sommerferien. Regionerne er i fuld gang med at omstille sundhedsvæsenet på borgernes præmisser.

Læs mere

Flere med blodpropper i hjernen får dyr behandling

Flere patienter end tidligere antaget har gavn af specialiseret behandling, hvis de får en blodprop i hjernen. Hjælpen kan redde liv, og patienter kan undgå alvorlige følger. ”Behandlingen er god, men dyr, og det er én af grundene til, at vi nu efterlyser et væsentligt økonomisk løft fra staten”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere

Praktiserende læger skal have bedre mulighed for at hjælpe kommuner med sårbare patienter

Ældre og kronisk syge skal have en bedre sundhedsindsats i kommunerne, og derfor skal der åbnes for, at kommunerne kan indgå aftaler med praktiserende læger og regioner om at få mere assistance, foreslår Danske Regioner og PLO. Det betyder, at kommunerne kan aftale ’opgavepakker’ med læger og regioner.

Læs mere