Nye anbefalinger skal sikre Danmark den digitale førertrøje

Hvis danske virksomheder skal følge med resten af verden, er der behov for nemmere adgang til digital rådgivning, udvikling af nye digitale løsninger og flere medarbejdere med digitale kompetencer. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Danske Regioners nye digitale udspil.

Kunstig intelligens, robotter, selvkørende biler og droner. Den teknologiske udvikling accelererer, og det skaber både udfordringer og muligheder for det danske arbejdsmarked.

Antallet af jobopslag efter IT-specialister stiger og er næsten fordoblet fra 2009 til 2014. Men selvom CV’erne i højere grad bliver screenet for digitale kompetencer, viser nye tal fra Eurostat, at over halvdelen af danske virksomheder havde svært ved at rekruttere IT-specialister i 2016. Hvis udviklingen fortsætter, vil danske virksomheder mangle op mod 19.000 IT-specialister i 2030.

- Den digitale omstilling sker ikke af sig selv. Hvis danske virksomheder også fremover skal ligge i verdenseliten, er det afgørende, at de har redskaberne til at udnytte alle de nye digitale muligheder. Danske Regioners digitale udspil skal være med til at sætte fart på udviklingen, når det gælder om at udnytte de nye muligheder til at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark, siger Stephanie Lose, næstformand for Danske Regioner.

Regeringen præsenterer i efteråret en strategi for Danmarks digitale vækst for at imødekomme udfordringerne. Det nye digitale udspil fra Danske Regioner fremlægger 10 anbefalinger, der skal støtte op om regeringens arbejde med digitalisering.

- Der er behov for en samlet indsats, der sikrer, at vi i Danmark trækker i samme retnings på tværs af stat, kommuner, regioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, siger Stephanie Lose.

Fra Vestjylland til Vestegnen

En af udspillets centrale anbefalinger er, at virksomheder i hele Danmark skal have adgang til specialiseret rådgivning om digitale forretningsmodeller, samarbejde med universiteter om udvikling af nye digitale løsninger og adgang til arbejdskraft med digitale kompetencer.

I Region Sjælland efterspørger mange virksomheder kompetencer inden for drift og support, mens virksomheder i de andre regioner ofte efterspørger kompetencer inden for konstruktion. Dermed har virksomhederne forskellige behov for arbejdskraft og teknologiunderstøttelse, og netop de regionale udfordringer og muligheder skal der tages højde for i en national digitaliseringsstrategi.

- Det er afgørende, at løsningerne har blik for de udfordringer og muligheder, der er i de enkelte landsdele. I de regionale vækstfora igangsætter vi indsatser med tilstrækkelig kritisk masse og kvalitet til, at virksomhederne reelt får løftet deres evne til at udnytte de nye digitale muligheder. Samtidig kan vi tage højde for, at virksomhedernes udfordringer og potentialer kan være vidt forskellige fra Vestjylland til Vestegnen, siger Stephanie Lose.

Behov for regional indsats

Hos Dansk Industri er man glad for, at Danske Regioner er kommet med et udspil for den digitale vækst.

- Det er positivt, at landets regioner nu lancerer sine anbefalinger til digital vækst i Danmark. Der er brug for en lokal og regional indsats for at sikre, at den digitale vækst kommer hele landet til gavn. Vi er enige i regionernes fokus på at styrke de digitale kompetencer, blive bedre til at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft, sikre digitaliseringsparat lovgivning og bedre muligheder for at afprøve nye teknologier, siger Adam Lebech, branchedirektør i DI Digital.

Regionerne er allerede gået forrest, når det gælder om at hjælpe virksomhederne med den digitale omstilling. En opgørelse viser, at knap 7.000 virksomheder har øget deres anvendelse af ny teknologi via deres deltagelse i en vækstforumindsats, og over 9.000 virksomheder er blevet mere innovative.

Læs mere:


Du kan også besøge vores temaside om udspillet lige her.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Lone Vingtoft, chefrådgiver
Center for Vækst, Erhverv og Regional Udvikling (VERU)
T: 3529 8194
M: 2222 2674
E: lvi@regioner.dk


Marie Tromborg Petterson, presserådgiver
Kommunikation
M:2292 3859
E:mpe@regioner.dk

KONTAKT

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk
Bent Hansen (2)
Læs mere

Relaterede nyheder

Bedre brug af teknologi giver bedre tid til patienterne

Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen skal op i et højere gear. Vi skal udbrede de håndgribelige, moderne løsninger, som giver sundhedspersonalet mere tid sammen med patienterne, og som giver patienterne bedre og mere innovative behandlinger. I dag er der Sundhedspolitisk Topmøde 2017.

Læs mere

Danske hospitaler har ikke oplevet hackerangreb som i England

Virksomheder og organisationer i henved 100 lande har oplevet it-angreb fra hackere – heriblandt også hospitaler i England. Herhjemme har sygehuse ikke meldt om angreb, der har påvirket sikkerheden. – Vi sikrer hele tiden systemerne, og opmærksomheden er skærpet, lyder det fra it-direktør.

Læs mere

Virksomheder er forskellige - det skal den digitale hjælp også være

Digitalt vækstpanel har i dag afleveret sine anbefalinger til regeringen om, hvordan vi bedst udnytter de digitale muligheder. Danske Regioner tager godt imod forslagene, men opfordrer til, at man i højere grad indtænker de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner, hvis der skal komme mest muligt ud af indsatsen.

Læs mere

Nye teknologiske løsninger på vej til patienterne

Tryghedsskabende senge i psykiatrien, gravide med komplikationer, der følger egen graviditet hjemmefra, og nye produkter til kræftbehandling. "Ny teknologi sikrer bedre behandling, men vi skal have alle med", siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Læs mere