Massivt pres på sundhedsvæsenet kræver flere penge

Aktiviteten på landets hospitaler er vokset med 25 procent, mens antallet af medarbejdere kun er steget med 4 procent. Regeringen er nødt til at prioritere flere midler til pressede hospitaler, siger Danske Regioners formand, Bent Hansen, efter dagens forhandlingsmøde om regionernes økonomi i 2018.

Tallene taler deres tydelige sprog: I 2016 var 2,8 millioner danskere forbi landets hospitaler. Det var 300.000 flere end i 2009. Og fra 2009-2015 er aktiviteten – operationer, kontroller mv. – på hospitalerne steget med 25 procent, mens medarbejderstyrken blot er forøget med 4 procent.

De kendsgerninger præsenterede Bent Hansen og Stephanie Lose, formand og næstformand i Danske Regioner, i dag over for regeringen ved det første politiske forhandlingsmøde i Finansministeriet om regionernes økonomi i 2018.

- Sagen er soleklar: Hvis vi stadig skal udvikle sundhedsvæsenet, så de mange patienter får bedre behandling, skal regeringen finde midlerne til at finansiere det. I regionerne står vi 100 procent på mål for hele tiden at finde bedre løsninger og gøre tingene smartere, men sidst jeg tjekkede, var det altså ikke gratis at ansætte flere læger og sygeplejersker, siger Bent Hansen.

Personalet skal ikke løbe stærkere

Netop mere personale er nødvendigt, når antallet af patienter stiger hvert eneste år, og når patienterne samtidig har højere og højere forventninger til sundhedsvæsenets indsats.

- I regionerne knokler vi for at indfri patienternes forventninger, og det lykkes langt hen af vejen – ikke mindst takket være det hårdtarbejdende sundhedspersonale. Men hvor hårdt kan personalet spændes for? Når regeringen kræver mere og mere hospitalsproduktion, kræver vi flere midler, så personaleressourcerne ikke vrides endnu hårdere, siger Bent Hansen.

Handling bag ordene

Før dagens møde udtalte finansminister Kristian Jensen til de fremmødte journalister, at ”vi prioriterer altid at få et bedre sundhedsvæsen”. Nu må der handling bag ordene, mener Bent Hansen.

- Vi hører det fra statsministeren, fra finansministeren og fra sundhedsministeren: At det danske sundhedsvæsen er en topprioriteret for regeringen. Jamen, så vis det i forhandlingerne og vis det over for patienterne og sundhedspersonalet.

Næste forhandlingsmøde er mandag den 29. maj i Finansministeriet.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T:3529 8484
M:3023 3123
E:nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Historisk skifte i styring af hospitaler

Det er lykkedes os at få afskaffet produktivitetskravet, og fra årsskiftet har vi med regeringen aftalt en helt ny måde at styre sundhedsvæsnet på: Nærhedsfinansiering, der skal skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman.

Læs mere

Aftale: Flere penge og ny styring

Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den økonomiaftale, som Danske Regioner netop har indgået med regeringen. Et gedigent løft af sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Et bedre og mere nært sundhedsvæsen kræver høj kvalitet og specialiseret sundhedsekspertise. Det har regionerne, og det stiller vi gerne til rådighed, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i forlængelse af statsministerens bebudede sundhedsreform efter sommerferien. Regionerne er i fuld gang med at omstille sundhedsvæsenet på borgernes præmisser.

Læs mere

Flere med blodpropper i hjernen får dyr behandling

Flere patienter end tidligere antaget har gavn af specialiseret behandling, hvis de får en blodprop i hjernen. Hjælpen kan redde liv, og patienter kan undgå alvorlige følger. ”Behandlingen er god, men dyr, og det er én af grundene til, at vi nu efterlyser et væsentligt økonomisk løft fra staten”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere