Danmark bør have et speciale i akutmedicin

Landets akutmodtagelser modtager hver dag året rundt tusindvis af patienter. For at give patienterne den bedst mulige hjælp bør der oprettes et lægeligt speciale i akutmedicin, mener Danske Regioner. Indsatsen over for patienterne trumfer alle andre hensyn, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Over 1 million besøg. Så mange gange var danskerne sidste år forbi en af landets 21 akutmodtagelser for at blive tilset, vejledt eller behandlet – lige fra influenza-symptomer til livstruende traumer. Presset på akutmodtagelserne er massivt, og blandt andet derfor er der behov for et speciale i akutmedicin, lyder det fra Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

- Akutmodtagelserne er for rigtig mange borgere indgangen til vores hospitaler, og derfor er det for os i regionerne indlysende, at akutmedicinske specialister skal være med til at bemande akutafdelingerne – sammen med det øvrige dygtige personale. Der er intet odiøst i det: Patienterne skal have den bedst tænkelige hjælp, og et vigtigt skridt er at uddanne læger i akutmedicin, siger han.

Behov for et regulært speciale

Udmeldingen kommer op til, at Sundhedsstyrelsen ganske snart afgiver sin anbefaling til, om der bør oprettes et akutmedicinsk speciale eller ej. Holdningen fra regionerne er klar, betoner Bent Hansen.

- Akutspecialisten skal kunne modtage og behandle de mange patienter på afdelingerne, og akutspecialisten skal kunne sende patienten kompetent videre til hospitalets andre afdelinger, når det er nødvendigt. Det kræver, at akutlægen meget grundigt bliver uddannet til en dygtig generalist. Og her kan vi altså ikke forlade os på, at lægerne selv efteruddanner sig. Der skal være et regulært akutmedicinsk speciale.

I omkring en tredjedel af kontakterne med akutmodtagelserne kan der ikke stilles én bestemt diagnose ved ankomsten til akutmodtagelsen. Derfor skal de akutmedicinske speciallæger have et bredt fagligt fundament.

Nu skal der tages stilling

De seneste år er debatten om et akutmedicinsk speciale blusset op igen og igen, og hver gang er et klart ja eller nej til et egentligt speciale blevet udskudt. Det er uholdbart, mener Bent Hansen.

- Der er en masse traditioner og følelser blandet ind i det her. Kommer andre specialer så til at miste opgaver? Hvordan bliver hierarkiet mellem afdelingerne? Vi skal selvfølgelig forsøge at balancere alle hensynene, men til syvende og sidst trumfer ét hensyn de andre: Hvordan sikrer vi den bedste indsats over for patienterne på akutmodtagelserne? Det gør vi med et akutmedicinsk speciale, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Akutmodtagelserne sørger allerede i dag for meget kompetent hjælp til borgerne, men vi skal hele tiden forbedre vores hospitaler. Akutspecialister vil blandt andet kunne organisere arbejdet endnu bedre på akutmodtagelserne, så der tages bedre højde for de udfordringer, der kan være fra landsdel til landsdel.

 

Ifølge regionerne skal et speciale i akutmedicin derudover indeholde følgende:

  • Specialet skal sikre fortsat udvikling af den akutte patienthandling i hele landet.
  • Nogle steder skal speciallægen i akutmedicin være frontfigur på akutmodtagelsen – andre steder en blandt flere forskellige specialister i døgnfunktion.
  • Specialet skal sikre rekruttering og fastholdelse af læger inden for det akutte område.
  • Specialet skal bidrage til forskning og udvikling på det akutte område.
  • Specialet skal bidrage til en bedre speciallægedækning på det akutte område i hele landet.

Læs mere: Fælleregional melding om speciale i akutmedicin (pdf)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Natacha Jensen, konsulent
Center for sundhed og sociale indsatser
T: 3529 8151
M: 4020 1987
E: nje@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

KONTAKT

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk
Bent Hansen (2)
Læs mere

Relaterede nyheder