Nationale mål: Det går frem for to tredjedele af målepunkterne

Det går bedre: Flere overlever fx kræft, færre får infektioner på sygehusene, og flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget i behandlingen. Det viser den første årlige status på de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Eksemplerne er bare nogle af de 19 positive udviklinger på 28 målbare områder, der nu er kortlagt i den første årlige statusrapport på de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Rapporten gør status for de otte overordnede nationale kvalitetsmål, som Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundheds- og Ældreministeriet for godt et år siden enedes om at holde snor i og offentliggøre.

 

Skaber forbedringer på sygehusafdelinger

For hver af de nationale mål er der udvalgt en række indikatorer, f.eks. hjertedødelighed, forebyggelige indlæggelser for ældre og kræftoverlevelse, som konkretiserer de overordnede mål.
Rapporten viser, at på de eksakte data, der ligger til grund for opgørelsen, er scoren fremgang på 2/3 af målepunkterne.

Desuden viser de konkrete cases i rapporten, at de nationale mål bruges i den daglige ledelse, og flere steder er blevet lokalt forankret helt ude på sygehusafdelinger og i de kommunale tilbud.

Redskab til bedre kvalitet for patienter

-Det er ganske godt gået. På kort tid har regionerne taget de nationale mål til sig og gjort dem til et redskab til at styrke kvaliteten til gavn for patienterne, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen

-Lokalt bliver tallene brugt til målrettet at forbedre forholdene fx på de enkelte sygehusafdelinger. De får simpelthen et udgangspunkt for at lære af andres erfaringer. Og det er dén kurs, vi fortsat stræber efter at følge, tilføjer Bent Hansen. Også i regeringen er der tilfredshed:

-Jeg er glad på patienternes vegne for, at vi ser fremskridt på de nationale mål. Fremskridt, som selvfølgelig også skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, som regeringen tager på sundhedsområdet. Nu kan alle, uanset om man er kræftpatient eller diabetiker, på en enkel måde se, at kvaliteten i sundhedsvæsenet på kun et enkelt år har flyttet sig en del i den rigtige retning. Og vi er kommet væk fra bevidstløst at registrere tal, men i stedet forankre indsatsen lokalt i den enkelte afdeling eller kommune, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

-Vi er meget tilfredse med, at vi har fået udviklet en ny indikator for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er et vigtigt skridt for at styrke arbejdet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, sikre den tværgående indsats, og få omsat de nationale mål og indikatorer helt ud, hvor det giver mening for kvaliteten, siger KL's formand Martin Damm.

Læs mere:
Nationale mål for sundhedsvæsenet  

 


Fakta om de otte nationale mål:
De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – sygehusene, kommunerne og almen praksis – arbejder i en tydelig, ambitiøs og fælles retning mod højere kvalitet. Målingerne skal samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

Målene er:
• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Behandling af høj kvalitet
• Hurtig udredning og behandling
• Øget patientinddragelse
• Flere sunde leveår
• Mere effektivt sundhedsvæsen

Et "trafiklys" med farverne rød, gul eller grøn viser, hvorvidt der på overordnet plan er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet.
En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning.
Det er tanken, at de nationale mål og indikatorer er dynamiske og kan justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder, hvor kvaliteten halter.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

KONTAKT

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk
Bent Hansen (2)
Læs mere

Relaterede nyheder