Flere skal motiveres til naturvidenskab

Af Stephanie Lose, næstformand for Danske Regioner og Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

Bragt i Altinget onsdag den 28. juni 2016.

Danmark vil i de kommende år komme til at mangle tusindvis af ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. De bliver uddannet på de videregående uddannelser, men gymnasierne er en vigtig del i fødekæden. Det er her mange møder en inspirerende fysiklærer eller tager på studietur og besøger et universitets-laboratorium eller en tech-virksomhed. De almene gymnasier er hovedleverandør til de naturvidenskabelige- og tekniske videregående uddannelser. De seneste tal viser, at Danmarks almene gymnasier sender godt dobbelt så mange studenter til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser som erhvervsgymnasierne, herunder HTX. Vi har dog brug for, at endnu flere studenter vælger denne vej – hvad enten de kommer fra et alment eller et erhvervsgymnasium.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at der er stor forskel på, hvor mange fra de almene gymnasier, der læser videre på naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Nogle steder – som på gymnasierne i Støvring, Køge og Bjerringbro – er det næsten én ud af fem, der efter to år er i gang med en naturvidenskabelig uddannelse. Andre steder er det mindre end hver tiende.

Hvis alle gymnasier opnåede en overgangsfrekvens på hver femte ville vi hvert år uddanne mere end 1.000 flere inden for naturvidenskab til gavn for væksten i det danske samfund.

Det er klart, at der her spiller lokale forhold ind. Nogle gymnasier har en naturvidenskabelig profil eller ligger fysisk tæt på de naturvidenskabelige universiteter. Men det er også klart, at der er nogle gymnasier, der kan noget særligt i forhold til at motivere elever for at interessere sig for naturvidenskab og det digitale. Det potentiale skal vi udnytte ved at sprede de gode erfaringer og lave en målrettet indsats.

Derfor støtter Danske Regioner og Danske Gymnasier, at der laves en dansk teknologipagt med inspiration fra Holland. En bred kreds – erhvervsfolk og uddannelsesinstitutioner - går sammen om at sikre flere med naturvidenskabelige og digitale kompetencer. I Holland er man næsten nået i mål med, at fire ud af ti uddannes inden for områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

I Holland er pagten knyttet til de enkelte regioners behov - fx sektorer som fødevarer, det maritime, energi eller it. Og Danmark rummer mange af de samme forskelle som Holland. Derfor bør vi også i Danmark have både en national og regionalt forankrede pagter.

Regioner og gymnasier samarbejder i forvejen for at bygge bro mellem gymnasier og de videregående uddannelser. Regioner bevilger fx penge til særlige naturvidenskabelige talentlinjer på gymnasier. Og med afsæt i en teknologipagt kan regionerne bidrage til at styrke udviklingen hos de gymnasier, der ønsker at motivere flere elever til at vælge en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse og sikre at de gode erfaringer bliver spredt.

Vi har erfaring for, at et tæt samarbejde – fx med Grundfos og Danfoss virker, så eleverne kan koble teori og virkelighed. Lad os komme i gang med en dansk teknologipagt. Vi hverken kan eller skal tvinge unge til at arbejde med naturvidenskab, men der er et stort potentiale i at gøre en ekstra indsats for at motivere til det.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Næstformand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T 25 33 09 82
M 25 33 09 82
E slo@rsyd.dk
Stephanie Lose
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Torsten Ellermann Eriksen
Læs mere

Relaterede nyheder