Nye teknologiske løsninger på vej til patienterne

Tryghedsskabende senge i psykiatrien, gravide med komplikationer, der følger egen graviditet hjemmefra, og nye produkter til kræftbehandling. "Ny teknologi sikrer bedre behandling, men vi skal have alle med", siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

År for år popper nye teknologiske løsninger op på sundhedsområdet. Teknologien har potentiale til at skabe bedre behandling og en mere skræddersyet indsats til hver enkelt patient, men de mange nye muligheder udfordrer også både patienter, sundhedspersonale og selve sundhedssektoren. Derfor skal de ansvarlige politikere, ledere og læger tage ansvar for at investere i teknologien og følge med udviklingen.

Sådan lyder det fra Bent Hansen, formand for Danske Regioner, forud for Velfærdens Innovationsdag 2017, som Mandag Morgen arrangerer den 26. januar i København sammen med Danske Regioner, VIA University College og Aarhus Kommune.

Bedre hånd om patienterne

- Digitalisering er ikke bare et smart begreb i sundhedsvæsenet. Digitalisering kan sørge for, at lægen og sygeplejersken får mere tid med patienten, og vi kan sikre, at patienter ikke falder mellem to stole i systemet. Hvis vi gør patienternes data mere tilgængelige, når hr. Jensen skal fra den praktiserende læge til sygehuset, bliver overgangen bedre og til mindre gene for hr. Jensen, siger Bent Hansen.

Velfærdens Innovationsdag afvikles for ottende år i træk, og flere end 1000 deltagere vil på dagen sætte fokus på gode velfærdsløsninger. Ved Danske Regioners stand kan deltagerne tage egen blodprøve som eksempel på et nyt kræftprojekt, afprøve en ny psykiatriseng udviklet sammen med psykiatriske patienter eller blive klogere på, hvordan gravide med komplikationer hjemmemonitorerer sig selv.

Væk med unødig tid i venteværelset

- Nye teknologiske muligheder handler om at involvere borgerne, så de er herre i eget forløb. De får bedre indsigt i eget helbred – fx med hurtigere adgang til prøvesvar – og mere fleksible behandlingsformer, som passer bedre ind i deres hverdag. De fleste af os vil jo gerne slippe for at bruge unødig tid på transport eller i et venteværelse, siger Bent Hansen og tilføjer:

- Der intet hokus pokus over det. Det handler kort og godt om at tilbyde bedre undersøgelser og behandlinger til alle patientgrupper. Det drejer sig netop om alle, og derfor skal vi være meget opmærksomme på, at den nye teknologi kan bruges bredt. Det skal ikke kræve en doktorgrad at få gavn af nye behandlingsmetoder, for vi skal sætte ind imod uligheden i sundhed. Det ansvar hviler på både politikere, industrien og ledere i sundhedssystemet.

Velfærdens Innovationsdag foregår i Øksnehallen i København.

Læs mere: Velfærdens Innovationsdag (Mandag Morgen)

kontakt

Hvis du vil vide mere

Nanna Kathrine Pedersen, konsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
T: 3529 8440
M: 2979 6364
E: npe@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
T: *
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

KONTAKT

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk
Bent Hansen (2)
relaterede nyheder

Læs mere

Bedre brug af teknologi giver bedre tid til patienterne

Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen skal op i et højere gear. Vi skal udbrede de håndgribelige, moderne løsninger, som giver sundhedspersonalet mere tid sammen med patienterne, og som giver patienterne bedre og mere innovative behandlinger. I dag er der Sundhedspolitisk Topmøde 2017.

Læs mere

Nye anbefalinger skal sikre Danmark den digitale førertrøje

Hvis danske virksomheder skal følge med resten af verden, er der behov for nemmere adgang til digital rådgivning, udvikling af nye digitale løsninger og flere medarbejdere med digitale kompetencer. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra Danske Regioners nye digitale udspil.

Læs mere

Alle borgere får straks-adgang til prøvesvar

Blodprøver, biopsier og journalnotater. Til efteråret kan man via sundhed.dk klikke sig direkte ind og se svar på sine prøver uden forsinkelse. Det er borgernes frie valg og ret at kunne se svarene med det samme, og vi skal ikke filtrere informationerne, siger Jens Stenbæk, formand for Sundhedsinnovationsudvalget i Danske Regioner.

Læs mere

Danske hospitaler har ikke oplevet hackerangreb som i England

Virksomheder og organisationer i henved 100 lande har oplevet it-angreb fra hackere – heriblandt også hospitaler i England. Herhjemme har sygehuse ikke meldt om angreb, der har påvirket sikkerheden. – Vi sikrer hele tiden systemerne, og opmærksomheden er skærpet, lyder det fra it-direktør.

Læs mere