Debatindlæg bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 14. december 2017. Af Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Sophie Løhde, innovationsminister, og Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL

De offentlige overenskomstforhandlinger står for døren, og det betyder, at mere end 800.000 offentligt ansatte får fornyet deres løn-og arbejdsvilkår. Det overordnede mål er at sikre, at de offentlige overenskomster på bedst mulig måde støtter, at de offentlige arbejdspladser, ledere og offentligt ansatte kan løse deres kerneopgaver optimalt til gavn for velfærdssamfundet.

De offentligt ansatte er der for os, når vi bliver syge og har brug for hjælp. De tager hånd om vores børn, ældre og syge, de underviser og beskytter os mod kriminalitet og trusler. De er der kort sagt for os om dagen og om natten hele året rundt. Når de fleste af os tilbringer juledagene med familien, kan vi være sikre på, at der er nogle på vagt på sygehusene, i politiet, på plejehjemmene og i de sociale institutioner. De offentligt ansatte løser nogle af Danmarks vigtigste opgaver. Og det har vi alle sammen grund til at være taknemmelige over.

Gode ansvarlige aftaler indgået mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er derfor et afgørende vilkår for, at den offentlige sektor også fremover kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne.

Store forandringer i vente

Vi og de faglige organisationer står derfor over for i fællesskab at skulle løse en af de vigtigste opgaver for også fremadrettet at sikre en velfungerende og sund offentlig sektor. Sammen skal vi finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Det er det, der er så unikt ved den danske model. Men det kræver, at vi lytter til hinanden, og at vi sætter os i hinandens sted.

Den danske model har sikret, at vi i dag har et af verdens mest veludviklede samfund med en offentlig sektor, der leverer velfærd i absolut verdensklasse.

Velfærdsstaten er ikke mejslet i granit, men har formået at tilpasse sig ændrede forhold på arbejdsmarkedet, ny teknologi og nye krav til den service, som borgerne skal modtage. Selv om vi har en velfungerende offentlig sektor, vil der inden for en kort årrække ske store forandringer i den måde, kerneopgaverne løses på.

Vi betaler alle til det offentlige

Teknologien udvikler sig med rivende hast og giver nye muligheder for at undervise, behandle og pleje. Der stilles krav om bedre sammenhæng, mere fleksibilitet og højere kvalitet.

I 2013 blev der på en række af landets sygehuse indført fælles akutmodtagelser. Det betød, at alle akutte patienter fik adgang til høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt på akuthospitaler bemandet med speciallæger. Med omlægningen til de større akutmodtagelser blev overenskomstparterne enige om at udvide arbejdstiden for speciallægerne i akutmodtagelserne. Det banede vejen for, at patienterne nu bliver mødt af de mest erfarne læger, når noget akut opstår.

Det er i borgernes interesse, at de offentligt ansatte har de rigtige kvalifikationer til bedst muligt at klare det job, de varetager. Det er først og fremmest for borgernes skyld, at vi skal sikre udvikling og fleksibilitet. Og det er, fordi vi alle betaler for den offentlige sektor, at vi skal sikre, at den ikke bliver unødigt dyr. Hvert år udbetales der ca. 330 mia. kr. i løn til de offentligt ansatte. Det er skatteborgernes penge, og derfor har vi et ansvar for, at de bruges rigtigt.

Høj kvalitet til skatteborgerne

Selv små forbedringer påvirker de offentlige udgifter. Aftaler vi f. eks. lønstigninger på 1 pct., øger det de offentlige lønudgifter med 3,3 mia. kr. årligt. Det svarer til lønnen til ca. 7.000 politibetjente eller sygeplejersker.

For os er det derfor også vigtigt, at lønudviklingen i den offentlige sektor ikke løber foran lønudviklingen i den private sektor. Når de offentlige lønninger over en periode stiger mere end de private, bliver der alt andet lige færre penge til øvrige prioriteringer af velfærden.

Desværre har den offentlige lønudvikling i alle sektorer været højere end i den private sektor i perioden siden 2008. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved.

Den offentlige sektor fungerer bedre i dag og er mere effektiv end for 10 og 20 år siden. Det er også med det for øje, at vi som offentlige arbejdsgivere går til overenskomstforhandlingerne. Vi har sammen med de faglige organisationer et fælles ansvar for, at den offentlige sektor også i fremtiden kan levere velfærd af høj kvalitet til skatteborgerne.