Regioner er klar til hurtigt farvel til 2-procentskrav

Et politisk flertal i Folketinget ønsker nu at afskaffe hospitalernes omstridte produktivitetskrav i 2018. Det er muligt, hvis det skrives ind i den kommende finanslovsaftale. Lad os fjerne det rigide krav med det samme, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Et politisk flertal uden om regeringen ønsker nu at fjerne det krav, som pålægger hospitalerne at levere to procents højere produktivitet år efter år. Og kravet skal væk allerede til næste år. Det står klart, efter Socialdemokratiet torsdag eftermiddag tilsluttede sig den hurtige afskaffelse, som Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet også ønsker.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner, glæder sig over det nye politiske flertal imod kravet.

- Både regioner, sundhedspersonale og patientforeninger har i lang tid meget tydeligt sagt - og til tider råbt - at kravet om mere, mere, mere på hospitalerne ikke længere fører noget godt med sig. Så på patienternes og sundhedspersonalets vegne er jeg rigtig glad for, at et folketingsflertal nu er klar til at skrotte det rigide krav, siger han.

I arbejdstøjet for at skrotte kravet

I juni indgik Danske Regioner og regeringen en økonomiaftale for 2018, hvor Danske Regioner noterede sig, at den nuværende styringsmodel med produktivitetskravet videreføres. Danske Regioner kunne ikke komme igennem med at skrotte produktivitetskravet i aftalen, da regeringen med et folketingsflertal i ryggen ikke ønskede det. Men kravet kan godt afskaffes allerede næste år, hvis det bliver en del af den kommende finanslovsaftale for 2018. Det kræver, at det politiske flertal overbeviser regeringen om at droppe kravet.

- Regionerne er mere end klar til at fjerne kravet. Produktivitetskravet har overlevet sig selv, så lad os nu få fjernet kravet allerede til næste år. Bolden ligger hos regeringen, siger Bent Hansen.

Det bedste for patienterne

I den nuværende model med produktivitetskravet skal hospitalerne hvert år levere to procent mere aktivitet for de samme penge. Den samlede pose penge, der er til rådighed, afhænger dermed af, om regionerne opnår en bestemt aktivitet. Rent teknisk kan en hurtig løsning være at suspendere kravet næste år.

- Det vigtigste er, at hospitalerne og dermed personalet får de vilkår, der skal til for at hjælpe patienterne bedst muligt. Det giver vi dem blandt andet ved at afskaffe kravet. Et farvel til merkravet betyder ikke guld og grønne skove, men det giver personalet bedre mulighed for at indrette behandlingen efter, hvad der er bedst for hver enkelt patient, siger Bent Hansen.


Læs mere:

Fakta – Produktivitetskrav og aktivitetspulje (pdf)

Fakta – Ny styring af sundhedsvæsenet (pdf)

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Naja Warrer Iversen, centerchef
Center for styring, økonomi og sammenhæng
T: 3529 8484
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder

Historisk skifte i styring af hospitaler

Det er lykkedes os at få afskaffet produktivitetskravet, og fra årsskiftet har vi med regeringen aftalt en helt ny måde at styre sundhedsvæsnet på: Nærhedsfinansiering, der skal skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman.

Læs mere

Aftale: Flere penge og ny styring

Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den økonomiaftale, som Danske Regioner netop har indgået med regeringen. Et gedigent løft af sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Læs mere

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Et bedre og mere nært sundhedsvæsen kræver høj kvalitet og specialiseret sundhedsekspertise. Det har regionerne, og det stiller vi gerne til rådighed, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i forlængelse af statsministerens bebudede sundhedsreform efter sommerferien. Regionerne er i fuld gang med at omstille sundhedsvæsenet på borgernes præmisser.

Læs mere

Flere med blodpropper i hjernen får dyr behandling

Flere patienter end tidligere antaget har gavn af specialiseret behandling, hvis de får en blodprop i hjernen. Hjælpen kan redde liv, og patienter kan undgå alvorlige følger. ”Behandlingen er god, men dyr, og det er én af grundene til, at vi nu efterlyser et væsentligt økonomisk løft fra staten”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

Læs mere