Gå til indhold

Erhvervsuddannelser på vej til flere byer

Siden begyndelsen af 1990’erne er erhvervsuddannelser nedlagt i flere byer, men nu er der tegn på, at udviklingen vender. Det kan give kortere afstand til erhvervsuddannelserne for tusindvis af unge. Erhvervsuddannelser skal dække hele Danmark, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner

I fire af Danmarks fem regioner er erhvervsuddannelser på vej steder, hvor de ikke fandtes tidligere. Det står klart, efter landets uddannelsessteder fredag den 11. marts havde deadline på at søge eller genansøge om de uddannelser, de ønsker at udbyde. Ansøgningerne bliver offentliggjort i løbet af foråret, men allerede nu viser en opgørelse fra Danske Regioner, at skolerne har ansøgt om uddannelser i minimum seks byer, der ikke tidligere havde en erhvervsuddannelse. Særligt i Region Hovedstaden og Region Sjælland har skolerne lagt billet ind i nye byer.

Jens Stenbæk, næstformand for Danske Regioner, glæder sig over, at erhvervsskolerne med deres ansøgninger prioriterer at være til stede på tværs af Danmark.

- Vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte om få år, så det er vigtigt, at vi får gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge – i hele landet. Det betyder også, at uddannelserne skal være tilgængelige for de unge. Afstand spiller en rolle for både antallet af unge, der falder fra, og antallet, der vælger en erhvervsuddannelse. Nogle vælger simpelthen gymnasiet, hvis der er for langt til erhvervsskolen, siger han.

Samspil med erhvervslivet
I alt begyndte 10.440 unge på en erhvervsuddannelse i 2015, men andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, er faldet fra 32 procent i 2001 til 19 procent i 2015. Der er ganske enkelt færre, der ønsker at blive murere, tømrere, smede, elektrikere, detailuddannede eller konturuddannede.

- Når vi skal tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, handler det især om, at de unge skal være sikre på en praktikplads, og skolerne skal derfor arbejde tættere sammen med erhvervslivet. Bomuligheder og godt socialt miljø er også afgørende, hvis man forventer, at eleverne skal være villige til at rejse langt for at starte på uddannelsen, siger Jens Stenbæk.

Seksdobling af elever på Djursland
I Grenaa i Region Midtjylland har man gode erfaringer med at placere en ny erhvervsuddannelse. I 2013 søgte syv elever fra hele Djursland ind på uddannelsen ”Mad til mennesker” i Aarhus. I 2014 mødte 42 elever op første skoledag på erhvervsskolen Viden Djurs i Grenaa, da der her var blevet mulighed for at tage samme uddannelse til fx kok, bager og tjener. Tæt samarbejde med erhvervslivet og et skolemiljø med en god kombination af faglighed og sociale muligheder var afgørende.

- Det bekræfter, at skolerne kan og bør gøre noget aktivt for at tiltrække de unge. I regionerne arbejder vi for, at flere unge skal begynde på en erhvervsuddannelse, og at frafaldet skal ned. Vi har indsat særlige busruter, der skal få de unge hurtigere til og fra skole, vi skaber kontakter til praktikpladser til de unge, og vi har flere projekter, hvor erhvervsuddannelserne kommer ud på folkeskoler, så eleverne kan få et indtryk af en fremtid som faglært, siger Jens Stenbæk.