De millioner af danskere, som gennem regionerne hvert år er i kontakt med sygehusene, skal have så meget og så god service for pengene som overhovedet muligt. Sådan skriver Ole P. Kristensens i sin leder mandag den. 20. juni. Det er jeg fuldstændig enig i, men Ole P. Kristensen mener også, at regionerne betonagtigt afviser effektivisering. Det er skudt helt forbi, for lad mig minde om, at sygehusene i gennemsnit har leveret 3 procents produktivitetsstigninger hvert år de seneste fem år. Vi behandler flere patienter – 230.000 flere fra 2009 til 2015, så sygehusene sidste år havde 2,7 mio. patienter – og liggetiderne forkortes.

Selvfølgelig skal sygehusene effektivisere. Der skal stadig tages nye metoder, teknologier og arbejdsgange i brug for at få mere sundhed for pengene. Men med de stigninger i behovene, vi kan se frem til med bl.a. flere ældre og kronikere, må vi ikke tro, at vi bare kan skrue op for produktivitetskravet i det uendelige.

I mange år har regeringens økonomiaftaler med regionerne indeholdt et 2-procents produktivitetskrav, altså, at sygehusene hvert år skal levere 2 procent mere uden ny finansiering. Samtidig stilles der nye krav i form af fx ambitiøse patientrettigheder og bedre behandlingskvalitet.

Patienterne skal have den bedste behandling, men vi kan ikke blive ved med at stramme effektiviseringsskruen over for personalet. Samme budskab lyder fra sundhedsvæsener over hele kloden. Der er en grænse for, hvor langt vi kan gå i at øge tempoet, uden at det går ud over patienten og kvaliteten.

Det kræver et nyt tankesæt, så vi styrer mere efter bedre sundhed og ikke øget sygehusaktivitet. Mere tid til patienten kan faktisk være vejen til mere sundhed for pengene, fordi patientens behandlingsbehov afklares tidligt og afstemmes med patientens egne ønsker, så overbehandling og spild reduceres. Det tankesæt skal Christiansborg tunes ind på.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner