En lang række sundhedsaktører har debatteret den model til vurdering af sygehusmedicin, som Danske Regioners formandskab lancerede den 5. februar 2016. Der har lydt både positive og negative tilkendegivelser, og en række misforståelser har fået plads i debatten. Danske Regioner giver her et overblik over et udpluk af debatpunkterne med tilhørende svar.

Der er behov for en ny model til vurdering af medicin?
Udgifterne til sygehusmedicin har været støt stigende i flere år, hvilket presser sygehusene budgetter - og dermed risikerer at føre til besparelser på blandt andet personale. Alene fra 2014 til 2015 steg udgifterne til sygehusmedicin med 375 millioner kroner og endte dermed på 7,53 milliarder kroner. I den nuværende danske ordning for vurdering af sygehusmedicin skeles der ikke til prisen, hvorimod udgifter spiller en rolle for apparaturer, personale mv. Ligeledes indgår pris i vurderingen af den medicin, vi køber på de private apoteker. Hvis prisen inddrages ved indkøb af sygehusmedicin, vil sundhedsvæsenets penge blive brugt der, hvor de er til størst gavn for patienterne.

Danske Regioner har præsenteret en færdig model for vurdering af medicin?
Danske Regioner har præsenteret en model - Medicinrådet - som er afklaret i Danske Regioners bestyrelse, men som nu skal drøftes med Sundheds- og ældreministeren, Folketingets partier, patientforeninger og lægemiddelindustrien. Det har været vigtigt for Danske Regioner at præsentere et grundigt udspil, som der kan bygges videre på. Uden et konkret udspil vil der være risiko for, at debatten om medicin ville fortabe sig i teknikaliteter og diskussioner uden at nå frem til et resultat. Nu skal der arbejdes sammen om at nå frem til en fælles model for vurdering af ny medicin.

Regionerne træffer egenrådigt beslutningerne i Medicinrådet uden om fageksperter?
Regionerne kan ikke pålægge rådet at træffe bestemte beslutninger, da rådet arbejder efter et armslængdeprincip til det politiske system. Rådet består af regionernes lægefaglige direktører og cheflæger, tre farmakologer samt repræsentanter fra Danske Patienter, Lægemiddelstyrelsen, Lif, Sundhedsstyrelsen og Lægevidenskabelige Selskaber. Herudover to faglige repræsentanter, som rådet selv udpeger. Rådets formandskab vil bestå af to lægefaglige eksperter. Rådet kan benytte ekstern faglig bistand fra f.eks. lægefaglige fora og de klinisk farmakologiske afdelinger. Rådets arbejde vil bygge videre på det fagligt funderede arbejde, som KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin) og RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) allerede står for.

Ny medicin vil fremover komme senere ud til patienterne?
Ny medicin vil kunne tages i brug én måned senere, end det er tilfældet med KRIS i dag. Danmark vil fortsat være blandt de lande, hvor ny medicin godkendes absolut hurtigst.

Medicinrådets beslutninger træffes i lukkede rum uden indsigt for offentligheden?
Det vil være åbenhed om Medicinrådets arbejde og Amgros’ arbejde, som relaterer sig til rådet. Åbenheden gælder for Medicinrådets kommissorium, dagsordener, referater, vurderinger samt både Medicinrådet og Amgros’ metoder. Der vil kun være begrænsninger i åbenheden, når det handler om de direkte prisforhandlinger mellem medicinalvirksomhederne og Amgros (regionernes indkøbsorganisation) - ganske enkelt af konkurrencehensyn - og i fagudvalgenes arbejde, imens arbejdet står på.

Sundhedsøkonomer kommer til at bestemme, hvilken medicin der tages i brug?
Medicinrådet foretager en faglig vurdering af ny medicin udelukkende på baggrund af lægemidlets grad af livsforlængelse, bivirkninger og øget livskvalitet sammenlignet med den nuværende standardbehandling. Sundhedsøkonomer i Amgros forhandler med lægemiddelvirksomhederne om medicinens pris med udgangspunkt i rådets vurdering samt i en sundhedsøkonomisk analyse, som Amgros står for. Den sundhedsøkonomiske analyse skal vurdere, om et nyt lægemiddels ekstra effekt står mål med den højere pris, som regionerne skal betale for lægemidlet sammenlignet med den nuværende behandling.