Gå til indhold

Ny monitorering af udredningsretten

80-85 procent af patienterne får et tilbud om hurtig udredning, viser seneste monitorering og tal fra regionerne.

Den seneste monitorering af udredningsretten viser, at 60 procent af de henviste patienter udredes inden for 30 dage. Tallene er dog behæftet med usikkerhed, da registreringerne endnu ikke er helt dækkende. 

Tal fra regionerne tegner et mere nuanceret billede af udredningsretten. De seneste regionale opgørelser estimerer, at 80-85 procent reelt får et tilbud om hurtig udredning, eller får et længere forløb af faglige årsager. En del af patienterne foretrækker at vente længere for at blive udredt på det lokale sygehus.

Regionerne har de seneste år knoklet for at udvide udredningskapaciteten med blandt andet længere åbningstider og ændrede arbejdsgange, ligesom langt flere patienter henvises til udredning på privathospitaler. Men der er stadig områder, hvor det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at leve op til målet om, at alle patienter skal have et tilbud om hurtig udredning.

Læs mere
Fakta om udredningsretten på det somatiske område (pdf)
Fakta om aktivitet i sundhedsvæsenet (pdf)


Fakta:
Udredningsretten sigter mod en mindre gruppe af de patienter, der dagligt ses på sygehusene. Mange udredes og behandles akut eller henvises direkte til behandling, fordi de allerede er udredt hos egen læge. En del er henvist med mistanke om livstruende sygdom, og udredes hurtigt i kræft- eller hjertepakker. De resterende patienter er målgruppen for udredningsretten. Her illustreret ved et skøn over fordelingen af 100 patienter: