Videregående uddannelser

Danske Regioner arbejder for stærke regionale uddannelsesmiljøer, der kan bidrage til at løfte det regionale uddannelsesniveau og styrke det regionale erhvervsliv

Når danske virksomheder mangler højtuddannede medarbejdere med specialiserede kompetencer, skal de let og enkelt kunne rekruttere dem. Det kræver et regionalt rekrutteringsgrundlag i virksomhedernes opland.

De videregående uddannelsesinstitutionernes regionale forankring er derfor vigtig. Det indebærer, at uddannelsessystemet i højere grad tilpasses og udformes efter det regionale erhvervslivs behov for arbejdskraft, og at uddannelserne understøtter de erhvervsmæssige styrker, der findes i hver region.

Den regionale kompetenceforsyning

Analyser viser, at uddannelsesinstitutionerne i høj grad forsyner virksomhederne i det regionale opland med uddannet arbejdskraft.

Det bliver tydeligt, når man ser på, hvor dimittender bosætter sig efter endt uddannelse. Tal fra Danmarks Statistik viser for eksempel, at godt tre ud af fire dimittender fra Erhvervsakademier og Professionshøjskoler bosætter sig i uddannelsesinstitutionens regionale dækningsområde. Der er også en tydelig tendens til, at universiteterne først og fremmest forsyner hjemregionen med dimittender.

Det er derfor vigtigt for virksomhederne, at der udbydes relevante uddannelser inden for en rimelig geografisk afstand. Der er behov for stærke regionale uddannelsesmiljøer på de videregående uddannelser, som kan øge rekrutteringen af studerende og sikre de regionale virksomheder den arbejdskraft, de efterspørger.

Danske Regioner arbejder derfor for et tættere regionalt samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Case: Ledige laboranter i hovedstadsområdet medfører mangel på laboranter andre steder i Danmark

Laborantuddannelsen har en ledighed på 19 procent i hovedstadsområdet. Imidlertid er ledigheden for laboranter blot 2 procent i Herning, og i Nordvestsjælland efterspørger virksomhederne tre gange så mange laboranter, som der bliver uddannet.

I dag bestemmes antallet af studiepladser på en uddannelse (også kaldet dimensionering) på baggrund af nationale ledighedstal fra de seneste år. 

Det betyder, at de mange ledige laboranter i København har store konsekvenser for antallet af studiepladser på laborantuddannelsen i Herning, der som konsekvens skal beskæres med 33 procent i 2017. Og i Slagelse, hvor Erhvervsakademi Sjælland oplever en efterspørgsel fra regionens virksomheder på op imod 90 laboranter om året, er det på grund af den høje ledighed i hovedstadsområdet ikke muligt at udvide kapaciteten fra de nuværende 30 studiepladser for at imødekomme det private erhvervslivs behov.

Den nuværende dimensioneringsmodel på de videregående uddannelser har derfor store konsekvenser for de mange virksomheder, som oplever problemer med at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for.

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kasper Munk Rasmussen
TEMA

Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Gode vækstvilkår i Danmark kræver, at virksomheder i hele landet kan rekruttere arbejdskraft med de rette kompetencer.

Flere prognoser peger på, at problemet med forgæves rekrutteringer vil vokse, så der i 2020 eksempelvis vil mangle over 30.000 faglærte, mens der vil være over 100.000 ufaglærte i overskud.

Danske Regioner har derfor samlet de regionale erfaringer om rekruttering i 10 konkrete anbefalinger, der skal medvirke til at sikre fremtidens forsyning af kvalificeret arbejdskraft.