Efter- og videreuddannelse

Udbuddet af voksen- og efteruddannelser skal matche virksomhedernes efterspørgsel. Regionerne arbejder for at opkvalificere arbejdsstyrken og ledige, så virksomhederne i højere grad får adgang til de kvalifikationer, de har behov for, for at skabe vækst

Arbejdsmarkedet i Danmark står over for store omvæltninger i de kommende år. Den teknologiske udvikling med eksempelvis øget automatisering, robotteknologier og brug af droner vil ændre arbejdsmarkedets kompetencekrav.

Opkvalificeringen af den eksisterende arbejdsstyrke gennem voksen- og efteruddannelser er derfor en vigtig prioritet. 

Det er vigtigt med et efteruddannelsessystem, der er fleksibelt, og som løbende kan tilpasse sig behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Giv voksen- og efteruddannelserne et serviceeftersyn

Danske Regioner ønsker derfor, at voksen- og efteruddannelsessystemet gives et serviceeftersyn. Serviceeftersynet bør munde ud i et system, som:

1. Mere fleksibilitet

Virksomhederne oplever, at kurserne er for generelle. Der skal derfor være bedre mulighed for at skræddersy AMU-kurser, så en del af indholdet bliver rettet mod en enkelt virksomhed, og hvor denne virksomheds faciliteter og udstyr anvendes i undervisningen. 

2. Udgangspunkt i virksomhedernes konkrete udfordringer

Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal i højere grad tage udgangspunkt i konkrete udfordringer på det regionale arbejdsmarked. Det gælder blandt andet de 100 millioner kroner, som staten hvert år bruger på opkvalificering gennem de regionale arbejdsmarkedsråds uddannelsespulje. 

3. En bred geografisk dækning, der tager hensyn til regionale forskelle på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet ser forskelligt ud i Vendsyssel og i København. Det skal derfor gøres muligt at tone AMU-uddannelsespakker til det regionale arbejdsmarked og regionale styrkepositioner. Det er desuden vigtigt, at der findes en model, der sikrer, at der også fremover udbydes AMU-kurser inden for rimelige geografiske afstande i hele landet.

Styrket fokus på danskere og andre uden for arbejdsmarkedet

Ledigheden i dag er rekordlav. Samtidig er op mod en halv million danskere i den arbejdsdygtige alder ikke klar til at tage et fuldtidsarbejde.

Det er en vigtig prioritet for regionerne at bidrage til, at flere danskere bliver klar til at tage et job eller begynde på en uddannelse. Frem mod 2020 forvalter regionerne ca. 300 millioner fra EU’s Socialfond, som er målrettet prioriteten ’social inklusion’.

Pengene skal bl.a. gå til social inklusion via uddannelse samt indslusning i ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen har især betydning for personer med særlige udfordringer, eksempelvis mennesker med handicap, flygtninge eller personer med sociale problemer.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kasper Munk Rasmussen
TEMA

Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Gode vækstvilkår i Danmark kræver, at virksomheder i hele landet kan rekruttere arbejdskraft med de rette kompetencer.

Flere prognoser peger på, at problemet vmed forgæves rekrutteringer vil vokse, så der i 2020 eksempelvis vil mangle over 30.000 faglærte, mens der vil være over 100.000 ufaglærte i overskud.

Danske Regioner har derfor samlet de regionale erfaringer om rekruttering i 10 konkrete anbefalinger, der skal medvirke til at sikre fremtidens forsyning af kvalificeret arbejdskraft.