Lokalbaner

Lokalbanerne er i rivende udvikling. Nye tog på næsten alle strækninger, hastighedsopgraderinger og flere afgange. Det har betydet en stor vækst i passagertallet.

Lokalbanerne dækker et stort og stigende transportbehov i landdistrikterne i Danmark. Brugen af lokalbanerne (målt i personkilometer) svarer til 80 procent af metroens brug i København.

Regionerne har derfor siden overtagelsen af lokalbanerne i 2007 ønsket at styrket den regionale kollektive trafik. Nye tog, højere hastigheder og hyppigere afgange har givet kortere rejsetid og højere komfort for passagerne i lokaltogene. Læg dertil en bedre sammenhæng med den øvrige kollektive trafik.

De målrettede investeringer og forbedringer har været en succes. Siden 2007 har lokalbanerne haft en passagervækst på 20 procent. En udvikling, der ser ud til at fortsætte, hvis man ser på de foreløbige tal for 2015, som peger på en passagervækst på 1,6 procent fra 2014.

Øgede reinvesteringer i lokalbanerne nødvendigt

Lokalbaner står dog overfor store udfordringer de kommende år. Hvis den positive udvikling skal fastholdes og udvikles, er det nødvendigt, at banernes infrastruktur opdateres.

Det vil kræve øgede reinvesteringer i lokalbanerne. Regionerne har ikke mulighed for at dække det øgede investeringsbehov inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Regionerne ønsker derfor mulighed for at kunne foretage den nødvendige vedligeholdelse og modernisering af banerne, så de kan opretholde deres funktion som bindeled mellem by og land.

Du kan læse mere om lokalbanerne og deres udfordringer her.

Hvor kører lokalbanerne?

Der er 13 lokalbaner i Danmark, og de er fordelt på samtlige regioner:

  • Hirtshalsbanen: Hjørring - Hirtshals
  • Skagensbanen: Frederikshavn - Skagen
  • Odderbanen: Odder - Aarhus
  • Lemvigbanen: Vemb - Lemvig - Thyborøn
  • Vestbanen: Varde - Nr. Nebel
  • Lollandsbanen: Nykøbing Falster - Nakskov
  • Tølløsebanen: Tølløse - Slagelse - Høng
  • Odsherredsbanen: Holbæk - Nykøbing Sjælland
  • Østbanen: Køge - Haslev - Fakse Ladeplads/Rødvig
  • Nærumbanen: Jægersborg - Nærum
  • Frederiksværkbanen: Hillerød - Frederiksværk - Hundested
  • Lille Nord: Hillerød - Helsingør
  • Gribskov- og Hornbækbanen: Hillerød - Gilleleje - Helsingør/Tisvildeleje

 

Eksempel: Større ansvar til Region Nordjylland skal sikre passagervækst

Fra 2017 overtager Region Nordjylland bestilleransvaret for den regionale og lokale togtrafik nord for Skørping.

Overdragelsen fra DSB til Nordjyske Jernbaner giver mulighed for at udvide driften betydeligt inden for samme økonomi. Der etableres et regionalt togsystem med færre skift og god sammenhæng til den øvrige kollektive trafik. Det forventes at medføre en markant forøgelse i antal passagerer.

Regionerne har mange visioner for lignende initiativer.

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Johan Nielsen (JON)
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Henrik Severin Hansen