Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark

Gode vækstvilkår i Danmark kræver, at virksomheder i hele landet kan rekruttere arbejdskraft med de rette kompetencer. Danske Regioner har derfor samlet de regionale erfaringer på området i 10 konkrete anbefalinger, der skal medvirke til at sikre fremtidens forsyning af kvalificeret arbejdskraft.

Et gryende økonomisk opsving er over Danmark. Der er tegn på stigende vækst, ledigheden falder og eksporten vokser. Udviklingen trues dog af begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år.

For at sikre den fremtidige forsyning af kvalificeret arbejdskraft er det derfor nødvendigt, at vi i fællesskab tager ansvar for at løse udfordringerne. I udspillet "Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark" har Danske Regioner samlet de regionale erfaringer på området og giver på den baggrund 10 konkrete anbefalinger til løsninger, der aktivt kan bidrage til at skabe bedre match mellem virksomheder og arbejdsstyrke - både nu og i fremtiden.

På denne side kan du gå mere i dybden med de 10 anbefalinger og læse om regionale indsatser, der har gjort en forskel. Anbefalingerne er organiseret under tre hovedudfordringer:

  • Mangel på højtuddannet og specialiseret arbejdskraft
  • Flere faglærte
  • Behov for bedre opkvalificering af arbejdsstyrken

Du kan også læse hele udspillet
"Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark" her
.

 

Udfordring 1: Mangel på højtuddannet og specialiseret arbejdskraft

1. Uddannelserne skal passe bedre til erhvervslivets behov i hver region

Regeringen tog i efteråret 2015 initiativ til et eftersyn af de videregående uddannelser, der skal fremme øget regionalisering og overgang til arbejdsmarkedet. Det er en vigtig indsats, der skal følges til dørs.

Der er behov for fleksible uddannelsesløsninger, der hurtigere og mere smidigt kan efterkomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det indebærer, at der skal være bedre plads til uddannelsesmodeller, der løser afgrænsede regionale arbejdskraftsbehov, eksempelvis pop up-uddannelser, og mulighed for toning af eksisterende uddannelser efter behovet i hver region.

2. Antallet af studiepladser skal bestemmes ud fra det nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft

Det skaber flaskehalse, at arbejdsmarkedet fungerer regionalt, men i dag reguleres nationalt. Analyser viser, at langt de fleste får arbejde i det geografiske område, hvor de har uddannet sig. Alligevel er de kompetencegivende uddannelsers dimensionering baseret på nationale beskæftigelsestal.

I løbet af 2016 og 2017 vil regeringen fremlægge en reform af styringen af uddannelsessystemet. Danske Regioner foreslår, at der i højere grad skal tage hensyn til de regionale behov for kvalificeret arbejdskraft, når de videregående uddannelser dimensioneres, dvs. når antallet af studiepladser skal fastsættes.

Her er det også vigtigt at inddrage regionale analyser af det fremtidige arbejdskraftsbehov som supplement til de nuværende bagudrettede ledighedsstatistikker.

3. Bedre rekruttering og fastholdelse af internationale talenter

Det er en forudsætning for vækst, at alle landsdele kan tiltrække og fastholde internationale talenter. Det gælder særligt højtuddannede, herunder studerende, som har kompetencer, som det danske arbejdsmarked mangler.

Hvis det skal lykkes, så skal der sikres bedre vilkår for hele den tilflyttende familie, herunder jobmuligheder til medrejsende ægtefæller samt et velfungerende velkomstapparat, som virksomheder, uddannelsesinstitutioner, regioner og kommuner samlet står bag.

 

Her kan du finde eksempler på regionale indsatser, som medvirker til at sikre den rette højtuddannede arbejdskraft til virksomheder i hele landet.

 

Udfordring 2: Flere faglærte

4. Erhvervsuddannelserne skal være tilgængelige og attraktive for de unge

I 2016 bliver det afgjort, hvor erhvervsuddannelserne i de kommende år skal være placeret. Her arbejder regionerne for, at geografi ikke er en hindring for, at flere dygtige unge starter på en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes grundforløb derfor skal tættere på de unge i alle dele af landet.

Derudover skal alle unge på en erhvervsfaglig uddannelse skal garanteres en praktikplads. Der er brug for, at de forskellige brancheområder mere direkte går ind og garanterer de unge en praktikplads. Indsatsen bør fokusere på uddannelser med stor mangel på praktikpladser samt på brancher og geografier, hvor der er mangel på faglærte, f.eks. inden for industri- og byggeuddannelserne.

Attraktive erhvervsuddannelser indebærer desuden, at de unge sikres bedre muligheder for at bo på eller ved erhvervsskolerne, og at skolerne sikrer et godt studiemiljø og høj kvalitet, eksempelvis gennem samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

5. Flere forpligtende uddannelsessamarbejder og flere campusløsninger

Et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om f.eks. campusløsninger kan være med til at gøre det økonomisk muligt at fastholde uddannelser i hele landet og skabe et bedre studiemiljø.

Det kan foregå ved at samtlige ungdomsuddannelser i byen placeres samme sted. Her er Campus Vordingborg et godt eksempel. Et andet eksempel er handelsskoler, der leder direkte videre til erhvervsakademier og professionshøjskoler med mulighed for merit. Det kan også være placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb i klynger, hvor udstyr og værksteder kan bruges på tværs.

Regionerne arbejder løbende for at styrke sammenhængen mellem uddannelsesinstitutionerne indbyrdes og mellem uddannelsesinstitutionerne og det regionale erhvervsliv.

6. Hæv niveauet hos kommende elever

Mange unge er ikke dygtige nok, når de forlader folkeskolen, og det gør det svært at nå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der skal derfor sættes ind overfor de 5.000 elever, der ikke opnår 02 i dansk og matematik i 9. klasse.

I dag er der store forskelle på den hjælp, man får, alt efter, hvor man bor. Der er derfor brug for en styrket og mere ensartet indsats på tværs af kommunerne.

7. Flere skal vælge erhvervsuddannelser efter folkeskolen

Erhvervsuddannelserne skal i højere grad blive ses som et ligeværdigt valg på linje med de gymnasiale uddannelser.

Der skal derfor gøres langt mere for at rekruttere elever fra folkeskolen, så erhvervsuddannelserne bliver et aktivt tilvalg.

Det skal blandt andet ske gennem øget samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler, samt ved, at der bliver iværksat flere overgangsprojekter og en bedre vejledningsindsats.

Regionerne er desuden optaget af, at der tilbydes flere veje til en erhvervsuddannelse under hensyn til, at eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger. Regionerne ønsker derfor større fokus på – og udbredelse af – Ny Mesterlære-ordningen, der har eksisteret siden 2006.

 

Her kan du finde eksempler på regionale indsatser, som bidrager til at øge fremtidens udbud af faglært arbejdskraft.

 

Udfordring 3: Behov for bedre opkvalificering af arbejdsstyrken

8. Bedre virksomhedsbetjening og større forventninger til virksomhederne

Efteruddannelsessystemet kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med de indsatser, der foregår inden for beskæftigelses-, erhvervsfremme og uddannelsessystemet i øvrigt.

Det er derfor vigtigt, at der er en langt tættere koordinering mellem de offentlige aktører, der arbejder med virksomhedsopsøgende arbejde i relation til kvalificeret arbejdskraft. Det gælder blandt andet VEU-centrene, erhvervsskolerne, erhvervsfremmeaktørerne og jobcentrene.

Samarbejdet skal styrkes ved at forpligte aktørerne i hver region til at bruge et fælles system med oplysninger om deres virksomhedskontakt og om virksomhedernes kompetencebehov, så virksomhederne oplever en mere koordineret opsøgende indsats fra det offentliges side.

Samtidig må det forventes, at flere virksomheder arbejder strategisk med efteruddannelse og opkvalificering af deres medarbejdere.

9. Adgang til fleksibel voksen- og efteruddannelse i hele landet

Regeringen har bebudet et eftersyn af voksen- og efteruddannelsessystemet. Systemet bør indrettes mere fleksibelt, så det bliver lettere og mere attraktivt at anvende for virksomhederne.

Virksomhederne oplever, at kurserne er for generelle. Der skal derfor være bedre mulighed for skræddersyede kurser, hvor en del af indholdet er rettet mod en enkelt virksomhed, og hvor denne virksomheds faciliteter og udstyr anvendes i undervisningen.

Arbejdsmarkedet ser samtidig forskelligt ud i Vendsyssel og i København. Det skal derfor gøres muligt at tone AMU-uddannelsespakker til det regionale arbejdsmarked og regionale styrkepositioner. Det er desuden vigtigt, at der findes en model, der sikrer at der også fremover udbydes AMU-kurser inden for rimelige geografiske afstande i hele landet.

10. Opkvalificering rettet mod virksomhedernes konkrete behov

Det er vigtigt, at midler brugt til opkvalificering af arbejdsstyrken i højere grad prioriteres mod konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Det gælder eksempelvis de store offentlige anlægsbyggerier, hvor der er et potentiale til at skabe varig vækst og beskæftigelse, hvis der sikres den rette opkvalificering af borgerne i hver region.

Blandt andet bør de 100 millioner kroner, der hvert år bruges på opkvalificering i de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), i højere grad målrettes virksomhedernes efterspørgsel i det konkrete arbejdsmarkedsopland og de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner.

Der skal samtidig etableres samarbejder mellem RAR og de regionale vækstfora om at løse de konkrete regionale arbejdsmarkedsudfordringer.

 

Her kan du finde eksempler på regionale indsatser, som medvirker til at øge og opkvalificere arbejdsstyrken.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kasper Munk Rasmussen
VÆKST

Effekter og resultater

Med hjælp fra de regionale vækstfora har private virksomheder skabt næsten 14.000 nye job i hele Danmark. Effektmålinger viser, at de virksomheder, der har deltaget i regionale indsatser, også har øget deres omsætning med 34 milliarder kroner.