EU-prioriteter i 2017

Danske Regioners interessevaretagelse i EU-systemet i 2017 omhandler langsigtet politik for støtte til regional udvikling, lovgivning på det ansættelsesretlige område, EU-kommissionens benchmarkinganalyse af sundhedssystemer i EU og implementering af EU-lovgivning i Danmark med fokus på EU-forordningen om beskyttelse af personlige data.

Danske Regioners bestyrelse fastlægger hvert år de regionale prioriteter i forhold til EU, hvilket sker med udgangspunkt i EU-Kommissionens arbejdsprogram og de regionalpolitiske interesser.

For 2017 ligger Danske Regioners fokus i høj grad på de fire dagsordener, som følger herunder

1. Regional beskæftigelse, vækst og investeringer

Regionerne i Danmark modtager ca. 350 millioner kroner årligt fra EU´s strukturfonde til at understøtte regional udvikling, vækst og beskæftigelse. Strukturfondsmidlerne udgør ca. halvdelen af de regionale vækstforas investeringer eksklusiv ekstern medfinansiering. Andre EU-programmer indeholder endnu flere midler, men er til gengæld konkurrenceudsatte. Således hjemtog danske forskningsinstitutioner og virksomheder cirka 2 milliarder kroner fra Horizon 2020 i 2016.

EU-kommissionen planlægger et samlet forslag for næste flerårige finansielle ramme efter 2020. Den flerårige finansielle ramme bliver betydende for, hvordan EU-midlerne bedre målrettes mod EU´s udfordringer og prioriteter.

I 2017 vil Danske Regioner arbejde for et hensigtsmæssigt samlet EU-budget for 2021-2027, som sikrer midler til regional udvikling, vækst og beskæftigelse i Danmark.

EU-Kommissionen vil i løbet af 2016 at se på, hvordan EU-midlerne bedst målrettes i forhold til EU’s aktuelle udfordringer og prioriteringer. Danske Regioner arbejder aktivt for EU-midler til alle regioner i EU efter 2020 samt for et hensigtsmæssigt EU-budget 2021-2027, som sikrer midler til regional udvikling på cirka samme niveau som i dag.

2. EU-politikker på det ansættelsesretlige område

Danske Regioners hovedfokusområder inden for arbejdsgiverområdet er bl.a. arbejdstid, social sikring, arbejdsmiljø, balance mellem arbejdsliv og privatliv. I de kommende år vil EU-Kommissionen revidere dele af lovgivningen på arbejdsmiljøområdet. Den proces er væsentlig at følge tæt for at sikre, at resultatet bliver hensigtsmæssigt for regionerne.

I sin tale om unionens tilstand kom Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker ind på den såkaldte ”søjle af sociale rettigheder”, og arbejdsprogrammet for 2017 udmønter en række beslægtede initiativer i den henseende. Der vil bl.a. blive fremlagt initiativer vedrørende adgang til social beskyttelse og et forslag om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.

3. Initiativer vedrørende fælles digitale løsninger på tværs af EU

Digitalisering og gennemførelsen af EU´s digitale indre marked er årsag til, at EU-Kommissionen har sat en ”midtvejsrevision af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked” på dagsordenen. Selvom der ikke er tale om direkte EU-lovgivning, så vil midtvejsrevisionen sandsynligvis komme ind på områder såsom bredbåndsforbindelser og muligheder for telemedicin, hvilket indebærer regionale udviklingsmuligheder med interesse for Danske Regioner.

Persondatabeskyttelse

I april 2016 blev EU’s forordning om persondatabeskyttelse vedtaget. Forordningen afvejer hensynet til at styrke borgernes privatlivsbeskyttelse med brug af persondata i offentlighedens interesse.

Danske Regioner har været særligt opmærksomme på, at forordningen ville kunne bringe Danmarks førende position inden for sundhedsforskning i fare. I løbet af beslutningsprocessen er der blevet lyttet til flere af de kritikpunkter, som blandt andre Danske Regioner har rejst. Den vedtagne forordningstekst sikrer, at der også fremover kan gennemføres forskning på data af høj kvalitet i Danmark.

Den konkrete implementering af forordningen på sundhedsområdet og dermed de detaljerede konsekvenser for regionerne skal dog stadig klarlægges. Det skyldes, at forordningen lægger op til et betragteligt nationalt råderum.

Danske Regioner vil søge størst mulig indflydelse på den danske implementering, så der skabes en nuanceret forståelse af problemstillinger i forbindelse med forskning, patientbehandling, kvalitetsudvikling, samt regionernes opgaver som arbejdsgivere og dataansvarlige myndigheder.

4. EU-kommissionens vurdering af medlemslandenes sundhedssystemer

EU-Kommissionen arbejder i 2017 med metoder til vurdering af medlemslandenes sundhedssystemer. Vurderingen ligger ud over EU-Kommissionens arbejde med det såkaldte Europæiske Semester, som sammenholder og koordinerer medlemslandenes økonomiske politikker.

EU-traktatens artikel 168 fastslår, at styringen af sundhedssystemer i EU alene er et nationalt anliggende, og derfor er EU-Kommissionens initiativer kun undersøgende og understøttende i forhold til at udvikle effektive, tilgængelige og modstandsdygtige sundhedssystemer i EU.

Resultaterne af EU-Kommissionens vurdering kan læses som benchmarking af medlemslandenes sundhedssystemer, og derfor vil Danske Regioner være særligt opmærksomme på de parametre, der ligger til grund for vurderingen.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Asger Andreasen,
Chefrådgiver/Teamleder
T 3529 8367
M 2917 0907
E asa@regioner.dk
asger.png
Kontakt

Hvis du vil vide mere

INTET BILLEDE