spørgsmål og svar

Fakta om erhvervsfremme

De regionale vækstfora investerer ca. 810 mio. kr. årligt i erhvervsfremme. Ca. 460 mio. kroner (årligt gennemsnit 2014-16) kommer fra de regionale erhvervsfremmemidler, mens ca. 350 millioner kroner (årligt gennemsnit for strukturfondsperioden 2014-20) er strukturfondsmidler fra EU’s regional- og Socialfond. EU-midler udgør dermed en væsentlig finansieringskilde for de regionale vækstfora.

Hver gang de regionale vækstfora investerer 100 kroner i erhvervsfremme, bidrager de andre regionale parter desuden med 110 kroner. 53 procent af de samlede investeringer i regional erhvervsfremme er nemlig medfinansiering fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner, fonde og andre partnere. På den måde samles de regionale investeringer i større indsatser med fælles sigte og kritisk masse.

De regionale vækstfora bruger ca. 25 procent af deres midler på 1-til-1 rådgivning, mens 75 procent går i dag til indsatser, som handler om virksomhedernes andre vækstvilkår (- forståelsen mellem KL og regeringen fokuserer udelukkende på opgaven med 1-til-1 rådgivning af virksomhederne).

Vækstvilkår er f.eks. adgang til kvalificeret arbejdskraft, adgang til samarbejde med videninstitutioner, opkvalificering af medarbejdere og ledere, udvikling af regionale styrkepositioner (f.eks. life science, fødevarer og det maritime erhverv), opbygning af forsknings- og testfaciliteter, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, inklusion af sårbare borgere på arbejdsmarkedet, samarbejde mellem hospitaler og virksomheder om sundhedsinnovation samt en konsolidering af stærke turismedestinationer ved kyster og i byer.

Erhvervsfremmeeftersynet kortlagde, at der er 74 faste årsværk i regionerne, der beskæftiger sig med erhvervsfremme. Til sammenligning er der 1.054 faste årsværk i staten og 741 faste årsværk i kommunerne.

Opgørelser fra Erhvervsstyrelsen viser desuden, at regionerne har brugt 1,5 procent af strukturfondsmidlerne fra EU på administration. Dette er opgjort i slutrapporten for den foregående periode 2007-2013. Niveauet er det samme for den nuværende periode.

De regionale indsatser finansieret med strukturfondsmidler har desuden haft en fejlrate på 0,1 procent for socialfonden og 0,6 procent for regionalfonden. EU tolerer et fejlniveau på 2 procent.

Hver af de fem regioner i Danmark udarbejder en regional vækst- og udviklingsstrategi, som sætter retning for arbejdet med at skabe vækst og udvikling i hele regionen. Strategien er udarbejdet af regionsrådet og vækstforum i tæt samarbejde med erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, kommunerne og andre regionale parter.

Vækst- og udviklingsstrategierne tager udgangspunkt i de regionale styrker og opstiller regionale løsninger på regionale udfordringer, f.eks. i forhold til at skabe bedre vilkår for vækstvirksomheder, bedre match mellem arbejdskraftens kompetencer og de kompetencer, virksomhederne efterspørger, og bedre pendlingsmuligheder.

At skabe vækst og udvikling i hele Danmark kræver stærke regionale partnerskaber. Derfor har regionsrådene nedsat de regionale vækstfora, jvfør loven om erhvervsfremme og regional udvikling. Vækstforaene samler virksomheder, arbejdsmarkedets parter uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre erhvervsfremmeaktører i et partnerskab, som investerer i langsigtede og veldokumenterede indsatser, der understøtter den regionale strategi for vækst og udvikling til gavn for borgere og virksomheder i hele regionen.

Det kan være partnerskaber for at sikre flere kompetente medarbejdere, som den midtjyske teknologipagt eller Center for Industriel Elektronik i Sønderborg. Det kan også være partnerskaber, der skal sikre hurtig vækst for scale-up-virksomheder, eller udvikling af en særlig styrkeposition (f.eks. fødevarer i Region Midtjylland, det maritime erhverv i Region Nordjylland, robotteknologi i Region Syddanmark eller life science i Region Hovedstaden).

Vækstforaene er desuden tæt på det regionale erhvervsliv. Derfor understøtter deres indsatser de regionale virksomheders styrker og potentialer - hvad enten det handler om styrke innovationsevnen, entreprenørskabet, anvendelsen af ny digital teknologi eller kompetencerne hos medarbejdere og ledere.

Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regionerne har siden 2007 målt på effekten af den regionale erhvervsfremmeindsats. Effektmålingerne viser:

  • At de virksomheder, der har deltaget i regionale indsatser, har haft en meromsætning på 22 milliarder kroner og skabt 13.200 nye private jobs sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke har deltaget.
  • At 9.300 virksomheder er blevet mere innovative, 6.900 er begyndt at anvende ny teknologi og så er der kommet 4.300 nye iværksættere til.
  • 31.000 danskere har fået hævet deres kompetenceniveau og 12.000 danskere er enten kommet i arbejde eller tættere på arbejde.

 

Kontakt

Hvis du vil vide mere

LVI.png
resultater

Virksomhedernes bundlinje er boostet med 22 mia. kr.

De virksomheder, som har deltaget i den regionale vækstindsats, har haft en meromsætning på 22 milliarder kroner og skabt 13.200 nye fuldtidsjobs sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke har deltaget.

relaterede nyheder

Læs mere