Afbureaukratisering

Her kan du læse mere om nogle af initiativerne til afbureaukratisering af det danske sundhedsvæsen, som Danske Regioner er involveret i

Danske Regioner og regionerne har stort fokus på afbureaukratisering af det danske sundhedsvæsen og har igangsat og gennemført en række initiativer til afbureaukratisering både internt i regionerne og i samarbejde med de faglige organisationer og ministerier. Målet er at bidrage til at skabe konkret afbureaukratisering og dermed mere tid til patienterne - succes kræver en fælles indsats på mange niveauer. På denne side kan du finde mere information om de konkrete initiativer til afbureaukratisering.

Dogmeregler/casesamling om kvalitet og afbureaukratisering

Potentialet for afbureaukratisering er til stede og efterspurgt i alle dele af sundhedsvæsenet samt at afbureaukratisering er en fælles opgave for medarbejdere, ledere, faglige organisationer og politikere. Der skal skabes en kultur, hvor medarbejdere råber op og gør opmærksom på unødvendige registreringer m.v. kombineret med et ledelsesmæssigt fokus, som sikrer de nødvendige rammer og tillid for at kunne tage dialogen.

Dogmereglerne er i den henseende et konkret og brugbart værktøj, som kan anvendes på alle niveauer i regionerne og blandt samarbejdspartnere i den fælles indsats for at komme fra ord til handling i arbejdet med afbureaukratisering.

Dogmereglerne lyder i kort form:

  • Kun det unormale - kun afvigelser fra det normale skal registreres.
  • En ind, to ud - indførelse af nye retningslinjer/procedurer/registreringer skal følges af en pligt til at overveje, om noget andet herved kan erstattes.
  • En gang, et sted - data skal kun registreres ét sted. IT-systemerne skal indrettes med dette for øje.
  • Ikke hos os - screeninger/dokumentation m.v. skal kun indføres der, hvor det giver mening og har effekt. Afdelingerne skal med andre ord have en slags udfordringsret.
  • Råb op og ryd op - alle, ledere og medarbejdere, må gøre opmærksom på procedurer/screeninger/registreringer, der ikke har effekt.

Læs mere:

Bureaukratifrie zoner/forenklingstiltag

Der er gennemført tre konkrete projekter i Region Sjælland og Region Midtjylland med henblik på at bringe unødvendige regler, registreringer, procedurer m.v. i spil med henblik på at gennemføre forenklingstiltag.

Følgende afdelinger deltog:

• Kirurgisk Afdeling (Roskilde Køge Sygehus), Gynækologisk/obstetrisk Afdeling (Nykøbing Falster Sygehus) og Anæstesiologisk Afdeling (Holbæk Sygehus) - Region Sjælland.
• Hjerte-lunge-kar-kirurgisk Afdeling (Århus Universitetshospital) - Region Midtjylland.
• Psykiatrisk Afdeling P (Århus Universitetshospital Risskov) - Region Midtjylland.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Ole Lund Jensen (OLJ)
kontakt

Hvis du vil vide mere

Jesper Tørslev-Thomsen
Relaterede nyheder

Læs mere