Nr 3 2011
I dette nummer af Del din Viden sætter Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien.
Det gør vi, fordi regionerne sammen har vedtaget et ambitiøst mål om 20 procents reduktion i anvendelsen af tvang inden udgangen af 2013. Men mens målet er fælles, er der mange forskellige måder at nå det på.
Udvekslingen af viden om, hvordan I hver især vil reducere tvangen, er vigtig, fordi det kan lette og forkorte vejen mod målet. Dog viste erfaringerne fra det nationale gennembrudsprojekt om tvang (2004-2007), hvor svært spredningen og fastholdelsen af de gode tiltag er. Derfor kører vi dette nummer af Del din Viden sammen med VIS.dk – forum for videnspredning i sundhedsvæsenet. På VIS.dk kan man dele sin viden, efterspørge andres, starte dialogen og udveksle værktøjer.
Hvordan planlægger man eksempelvis at videreuddanne personalet det ene sted? Hvordan indfører man før- og eftersamtaler et andet sted? Hvordan arbejder man systematisk med data, og hvordan bruger man audits på andre afdelinger?
Alle de fem regionerne er lige nu i forskellige startfaser af deres tiltag. Men det er allerede nu videnspredningen skal startes – og ikke til slut, når alle projekterne er fint afrundet. Så klik ind på artiklerne herunder, læs uddrag af videnkortene og hent yderligere viden på videnkortene på VIS.dk. På VIS.dk kan du downloade materiale, efterspørge flere erfaringer og holde dig opdateret med et medlemskab i netværket Erfaringer med nedbringelse af tvang.
God fornøjelse
ViS-teamet
Senest opdateret
29-03-2011
af
Kristian Koch Enstrøm
Oprettet 19-03-2010
af
Kristian Koch Enstrøm