Gode resultater er ofte svære for andre at kopiere og lære af
Derfor kan man på VIS.dk også dele hele processen frem mod et mål. Man kan fx allerede tidligt i processen løfte sløret for de kommende planer, og undervejs i processen orientere om, hvordan det går. Beskrivelsen af situationen, før de gode resultater opstod, er også vigtig. Det kan nemlig gøre det nemmere for andre at kopiere processen og opnå samme gode resultater.
I netværket ”Implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på hospitalerne” bliver der delt erfaringer med implementeringsprocessen. Netværket er målrettet medarbejdere og projektansvarlige for FMK implementering og udbredelse i de 5 regioner både på hospitalerne og i psykiatrien. Formålet er at udveksle erfaringer og få ideer fra andre i det fælles arbejde med at udbrede FMK på tværs af hospitaler og regioner.
Vil du gerne inspireres af implementeringsmaterialet, har spørgsmål til implementeringsprocessen eller vil give dit input til andre, som også skal i gang med processen, så meld dig ind i netværket på VIS.dk.
På videnkortet ”stor anerkendelse af arbejdsmetode på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sj., Region Sjælland”, bliver der både fortalt om, hvordan situationen var, før de gode resultater opstod, og den målrettede proces siden 2008. Processen har ført til, at man nu har opnået de gode resultater i arbejdet med at nedbringe brugen af tvang og arbejdsskader. Arbejdet med nedbringelse af tvang er sket ved at uddanne personalet – både med fokus på psykofysisk træning samt med udarbejdelse af risikoprofiler på hver enkelt patient.
Hvis du vil vide mere om denne proces og evt. har uddybende spørgsmål til processen, så klik ind på erfaringskortet på VIS.dk.
Senest opdateret
20-12-2012
af
Kristian Koch Enstrøm
Oprettet 20-02-2012
af
Kristian Koch Enstrøm