Resultater af kræftbehandling
Regionerne har løftet dansk kræftbehandling væsentligt de senere år, idet kræftområdet har gennemgået massive kvalitetsforbedringer
Resultaterne af indsatsen på kræftområdet ses i form af fald i dødelighed, kortere forløbstider for de fleste patienter, øget aktivitet, etablering af pakkeforløb, udvidelse af scannerkapacitet, stigning i aktivitet, samling af kirurgi samt fald i antallet af patienter, der får eksperimentel behandling i udlandet.
Færre dør af kræft
Dødeligheden blandt kræftpatienter faldt med 9 procent i perioden 2000 – 2009:
Meget mere behandling
Behandlingsaktiviteten stiger langt mere end antallet kræfttilfælde. Det skyldes bl.a., at flere overlever eller lever med deres kræftsygdom og derefter går til kontroller m.m. Desuden gives der længere og mere omfattende behandlinger. Antallet af kemoterapibehandlinger er næsten fordoblet siden 2004. Antallet af strålebehandlinger er steget 51 procent fra 2004 til ultimo 2010, jf. nedenstående figur.
Kortere forløbstider
Forløbstiderne for forskellige former for kræftbehandling er faldet markant fra 2007 til 2010. Dermed er der kortere vej i behandlingsforløbet. Billedet er generelt gældende for flere kræftformer.
Senest opdateret
08-11-2011
af
Charlotte Stryhn
Oprettet 08-11-2011
af
Charlotte Stryhn