Dansk Kræftforskningsforum

Danske Regioner har etableret et forum for dansk kræftforskning, der skal fungere som en overordnet koordinerende instans for dansk kræftforskning

Dansk kræftforskning står stærkt internationalt, men det er vigtigt, at den gode platform bevares og udviklingen indenfor alle dele af kræftforløbet styrkes til gavn for patienterne.

Med etablering af Dansk Kræftforskningsforum ønsker Danske Regioner at fastholde dansk kræftforsknings gode internationale placering ved at synliggøre feltets store aktivitet, afdække barrierer og udfordringer, facilitere nytænkning og udarbejde anbefalinger til, hvordan en fortsat udvikling indenfor dansk kræftforskning kan styrkes.

Dansk Kræftforskningsforum har bl.a. til formål, at:

• skabe overblik over dansk kræftforskning
• koordinere og skabe konsensus om indsatsen på tværs af forskningsmiljøer
• foreslå nye fokusområder

Forummet skal sikre gode rammer for videndeling og implementering af forskningsresultater mellem kommunerne, almen praksis, sygehusene og sektorforskningsinstitutionerne samt universiteterne.

Dansk Kræftforskningsforum har bred repræsentation fra forskningsmiljøerne og forskningsinfrastrukturen, fra den regionale administrative ledelse, centraladministrationen og patientforeningen:

Dansk Kræftforskningsforum består af repræsentanter fra:

• Regionerne
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Sundhedsstyrelsen
• De Kliniske Kræftforskningsenheder
• Universiteterne
• Den Nationale Styregruppe for Dansk Cancerbiobank
• Kompetencecentrene Nord, Syd og Øst
• De Multidisciplinære Cancergrupper
• Dansk Sundhedsinstitut
• Statens Institut for Folkesundhed
• Forskningsenhederne for almen praksis
• Kræftens Bekæmpelse
• Danske Regioner (formandskab)

Dansk Kræftforskningsforum blev i 2010 nedsat for en foreløbig periode på 2 år. Det er besluttet at videreføre forummet.


Læs mere:

Temarapporter:

Bilag:

Senest opdateret  15-08-2012 af Ida Fænøe Schløer
Oprettet 16-03-2010 af Ida Fænøe Schløer

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Lone Christiansen
Sundheds- og socialpolitisk direktør
T: 35 29 82 02
M: 40 76 16 28
lc@regioner.dk
Birgitte Harbo
Konsulent
T: 35 29 81 15
M: 27 26 67 54
bih@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Kræft
Forskning
Cancer