Specialundervisning
Regionerne driver en række institutioner, som beskæftiger sig specialundervisning for mennesker, der har tale-, høre- eller synsvanskeligheder
En del af institutionerne er lands- og landsdelsdækkende, dvs. de mest specialiserede inden for området. Regionerne har forsynings- og udviklingspligten for de lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Specialundervisning er undervisning, der skal afhjælpe eller begrænse virkningerne af en persons funktionsnedsættelse. Det sker ved at skabe en målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte handicappedes forudsætninger, færdigheder og behov.
Der kan være tale om stemmetræning, stemmedannelse og afspænding af stemmen; mundaflæsning, tegnstøttet kommunikation, udtaletræning og sprogvedligeholdelse. Det kan også være undervisning i at styrke brugen af evt. synsrest og af de øvrige sanser samt tilpasning af tidligere indlærte færdigheder i forhold til synshandicappet.
Med strukturreformen overgik myndighedsansvaret for specialundervisningen til kommunerne. Kommuner, der ikke selv råder over relevante tilbud, kan købe specialundervisningstilbud af regionerne.
Kommunernes anvendelse af de regionale specialundervisningstilbud planlægges og koordineres via rammeaftalerne tilsvarende det øvrige socialområde.
Læs mere:
Senest opdateret
16-04-2010
Oprettet 07-04-2010